Modstand mod rygeforbud: »Det er den enkeltes frie ret«

Byrådspolitiker i Syddjurs Kommune Kirstine Kahr Kvorning (C) vil have forbud mod rygning ved offentlige idrætsanlæg. Derfor brugte hun sin såkaldte initiativret på et byrådsmøde før påske til at fremstille forslaget.

»Jeg vil slå på tromme for, at vi i Syddjurs Kommune forbyder rygning på og omkring alle offentlige idrætsanlæg og haller. Der er i forvejen forbud mod at ryge på kommunale arbejdspladser. Sådan et forbud har en positiv sundhedsmæssig indvirkning, og med et forbud mod rygning på offentlige idrætsanlæg vil vores børn, unge og øvrige brugere af faciliteterne nyde samme sundhedsmæssige fordel i fritiden. Det mener jeg faktisk er svært at sige nej til.«

Som argument for forbuddet fremførte Kirstine Kahr Kvorning, at siden rygeforbuddet blev indført i 2007 er andelen af daglige rygere faldet fra 29 procent til cirka 17 procent i dag, og det beviser, at forbud har en effekt, mener hun. 

God ide, men...

Alle partierne i byrådssalen bød ind på en kommentar til forslaget. Alle takkede Kvorning for at have fremsat det og tilkendegav da også deres sympati for ideen, men så kom men’erne.

Fra Venstre, og de fleste andre partiers side, lød det, at forslaget for det første havde for smalt et fokus, da en eventuel regulering af rygeregler i følge dem også bør gælde andre nikotinholdige produkter som snus og puffbars, men også at en eventuel regulering ikke nødvendigvis kun skulle ske på idrætsanlæg, men også andre kommunale områder som legepladser og busstationer. For det andet, og måske først og fremmest, så mente de fleste af partierne, at et forbud er en dårlig ide. I stedet opfordrede Christoffer Pedersen på vegne af sit parti til, at man anvender nudging og dialog.

»Der er store udfordringer i at lave et forbud. Det bliver svært at håndhæve i praksis, for hvem skal sanktionere reglerne? Er det halbestyreren?«

Laila Sortland mente, at forslaget forbrød sig mod den enkeltes frie ret, Enhedslisten bakkede op, mens Heine Skovbak Iversen fra Det Radikale Venstre gerne lige ville vente med at tage stilling, indtil han havde hørt de andre partiers holdninger.

Venstre præsenterede et ændringsforslag til Kvornings forslag, som kort fortalt fjernede ideen om et forbud, og i stedet lagde op til netop nudging og dialog. 

Ingen af forslagene kom dog til afstemning. SF med Kirstine Bille i spidsen indstillede nemlig til, at forslaget blev grundigere belyst i forvaltningen, Kultur, fritids- og landdistriktsudvalget og Sundheds- og ældreudvalget, inden det igen sættes til afstemning.

Siden det nuværende byråd tiltrådte i januar 2022, er der, i følge Syddjurs Kommune, tre gange blevet gjort brug af initiativretten. Alle tre gange er forslaget blevet sendt i udvalg.

Svært at kontrollere

Mere end hver anden af alle kommuner har allerede indført røgfri arealer udendørs. Det viser en helt ny kortlægning fra Kræftens Bekæmpelse. Hovedstaden er den region, hvor flest har indført røgfri arealer udendørs, nemlig 80 procent af kommunerne. I de øvrige regioner, herunder Region Midt, gælder det omkring halvdelen af kommunerne. Flere er på vej, men de fleste steder er der ikke tale om egentlige forbud, nærmere venlige henstillinger og opfordringer (nudging) til at ryge andre steder end for eksempel lige foran indgangen til hallen, svømmehallen eller legepladsen.

I 2020 indførte Aarhus et omfattende tobaksforbud på offentlige udearealer. Det gælder eksempelvis busstoppesteder, biblioteker, svømmehaller og lokalcentre. Andre kommuner har indført forbud ved netop idrætshaller og sportsområder. 

I Rønde Idrætscenter har man tidligere forsøgt at flytte askebægre og skraldespande væk fra indgangene, men folk ryger alligevel foran dørene og smider så skodderne på jorden. Derfor er askebægrene tilbage igen, men centerchef Per Kragh mener ikke, det er et stort problem.

«Der er slet ikke så mange, der står ved indgangene og ryger nu som tidligere, så jeg synes faktisk ikke problemet er så stort.«

Noget, han til gengæld finder problematisk er, hvis kommunen vælger at lave et egentligt forbud.

»Jamen, hvem skulle håndhæve det? Vi har ikke ressourcer til at have en mand til at stå vagt og holde øje med, at folk ikke ryger ved hallen. Jeg mener ikke, man skal gøre brug af et forbud, men tale til folks hjerter. Lige nu er det i øvrigt snus, der er værst. Dem fjerner vi mange af hver eneste dag.«

Askebægrene er væk

Centerleder ved Hornslet Hallen Karsten Nissen har netop flyttet askebægrene væk fra sin indgang i håb om at rygerne rykker med. I forhold til et forbud er han splittet.

»Jeg ville egentlig have det okay med et forbud, men det er svært sådan at sige definitivt ja eller nej til. Vi lejer lokaler ud til mange fester i løbet af året. Det ville nok blive svært, hvis de ikke kunne få lov at gå ud at ryge, så det kan give økonomisk bagslag for os.«

Heller ikke Ronni Nielsen, halinspektør i Ebeltoft, synes, at spørgsmålet om forbud er lige til. 

»Det er jo altid svært. Der er forskellige holdninger og behov, men lige nu kan man ryge ude foran centret ,hvis man går tre meter væk fra indgangen, så røgen ikke trænger ind ad døren. Vi er også ved at få lavet nogle skilte, så folk ved, hvor vi gerne vil have dem hen. Vi vil selvfølgelig bakke op om et forbud, hvis det bliver besluttet, men det bliver svært at kontrollere. Vi ville ikke bryde os om at skulle bede folk om at gå væk. Og hvis det også gælder snus, hvad skal vi så gøre? Vi kan jo ikke rende og kigge folk ind i munden. Hele ideen med hallen og idrætsområdet er jo, at folk kommer og får et fællesskab, og jeg kan frygte, at et rygeforbud får nogle til at holde sig væk.«

Nytteløs nudging

Kirstine Kahr Kvorning mener dog, at selve signalværdien ved et rygeforbud er så stærk, at det i sig selv vil have en effekt. Ikke mindst på de unge. Hun mener ikke, at nudging er nok.

Efter debatten i byrådssalen sagde hun:

»Jeg noterer mig, at der er bred opbakning til i hvert fald retningen, og det begejstrer mig. I forhold til nudging synes jeg sådan set, at det er vældig sympatisk, og jeg erkender blankt, at det der med at regulere noget politisk er ubehageligt. Vi har bare ikke ret meget datagrundlag for at nudging virker. Nudging på cigaretpakken med skræmmebilleder fik ikke antallet af rygere til at falde, så jeg synes, vi har set nok nytteløs nudging, for nu at sætte det lidt på spidsen.«

Samtidig understregede hun, at det er inkonsekvent, at kommunen har gjort det forbudt at ryge på skoler, men at det er okay at tænde en cigaret, hvis man bare lige går over på den anden side af hegnet på for eksempel et idrætsanlæg.

Stor opbakning

Et flertal af danskerne, faktisk 70 procent, bakker op om forbud mod rygning på idrætsanlæg. Det viser en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har lavet. Hvert år dør cirka 15.000 mennesker som direkte konsekvens af rygning

»Der er helt sikkert flere ting, vi skal tage fat på, snus og puffbars osv., men vi skal jo starte et sted. Tobak er den ene faktor, der slår allerflest ihjel, og så går det ovenikøbet ud over sidemanden. Vi ved, at eksponering for rygning øger risikoen for, at børn og unge selv begynder at ryge. Helt grundlæggende går vi Konservative ikke ind for at begrænse den personlige frihed, men hensynet til børn og unges sundhed vejer i denne sammenhæng tungere,« afsluttede Kirstine Kahr Kvorning.

De to fremsatte forslag på byrådsmødet bliver nu sendt til forvaltningen, som får til opgave at udarbejde et nyt forslag, der skal præsenteres i de to udvalg, inden det så endeligt skal til afstemning i Byrådet.