Efter formands eksklusion: Henrik Arens melder sig ud af Nye Borgerlige

Nye Borgerlige er fortid i Aarhus Byråd, efter Henrik Arens har meddelt sin afgang.

Artiklens øverste billede
Henrik Arens er fortid i Nye Borgerlige. Foto: Rikke Kjær Poulsen

»Jeg kan desværre ikke længere sig mig i Nye Borgerlige, og har derfor i dag meldt mig ud. Jeg fortsætter arbejdet for en borgerlig liberal politik i Aarhus byråd. Derfor fortsætter mit daglige arbejde uændret.«

Sådan skriver medlem af Aarhus Byråd Henrik Arens mandag i en pressemeddelelse. 

Udmeldelsen er en reaktion på den krise, partiet er kastet ud i, efter hovedbestyrelsen 10. marts valgte at ekskludere formanden Lars Boje Mathiesen, som Henrik Arens har været i tæt samarbejde med, idet Lars Boje Mathiesen er valgt og bor i Aarhus og har en fortid som byrådsmedlem. 

Da Boje blev smidt ud af partiet, sagde Henrik Arens til Din Avis Aarhus, at han var meget overrasket og luftede, at det ikke var sikkert, at han ville forblive medlem af Nye Borgerlige. 

Nu har han så valgt at tage konsekvensen. 

»Jeg var så rystet og forarget da jeg modtog mailen (fra hovedbestyrelsen, red.) natten til fredag den 10. marts, at jeg kraftigt overvejede at melde mig ud af Nye Borgerlige samme nat. Jeg er dog glad for, at jeg efter en telefonsamtale med min lokale formand, ventede med at melde mig ud.«

»Som jeg har sagt hele tiden, er der altid to sider af en sag. Og ingen parter er fuldstændige fejlfrie i denne sag. Der har været mange påstande og meget dokumentation fremme i medierne. Det er virkelig svært som udenforstående at vurdere, hvad der er op og ned i sagen. I sidste ende handler det om, hvem jeg har mest tillid til. Og her vægter måden, det er forgået på og dokumentation højt,« skriver Henrik Arens. 

Forrige weekend deltog han i en KL-konference i Aalborg, hvor han havde en snak med den - formentlig - kommende formand, Pernille Vermund, og folketingsmedlem Kim Edberg Andersen. 

»Jeg vil ikke referere fra et internt møde, men røber vist ikke for meget ved at sige, at Nye Borgerlige står overfor voldsomme udfordringer. Som mange andre var jeg også til medlemsmøde her i weekenden. Der er nogle organisatoriske problemer der kræver handling, som jeg ikke helt er overbevist om bliver løst.«

Nye Borgerlige har også været i vælten den seneste tid i forbindelse med nogle profilers ageren på sociale medier. Blandt andet blev næstformand Henriette Ergemann nødt til at trække sig kort efter sit valg, da det blev afsløret, at hun var en arg coronaskeptiker og havde skrevet en række kontroversielle opslag på sociale medier om andre politikere. 

Senest er det kommet frem, at medstifter af partiet Svend Pedersen også har kontroversielle opslag på sociale medier i sit bagkatalog med bl.a. deciderede voldsopfordringer. 

»Personligt kan jeg simpelthen ikke forsvare at vi har et HB-medlem, som er meget grov i sin måde at kommunikere på sociale medier og har opfordret til vold mod politiet. Ingen i partitoppen har taget afstand fra dette, hvilket jeg finder uacceptabelt.«

Den seneste tids stormvejr om Nye Borgerlige har desuden trukket sine veksler lokalt, forklarer Henrik Arens. 

»Rigtig mange medlemmer er smuttet siden Lars´ ekskludering. I Aarhus er medlemstallet ca. blevet halveret siden sidste år. Jeg føler lidt, at de medlemmer, der har forladt partiet, får baglandet til at tippe for meget til den ene side. På mødet i weekenden følte jeg lidt, at den liberale politik nu bliver skubbet lidt i baggrunden. Jeg talte med flere, der fik samme indtryk. I sidste ende handler det for mig, om jeg stadig tror på projektet og kan se mig selv i det. Det gør jeg desværre ikke,« siger Henrik Arens, der fastslår, at han vil fortsætte sit arbejde med den borgerlige/liberale politik i byrådet som løsgænger. 

ddp

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.