Skanderborg lægger an til et ordentlig sug på kassebeholdningen
Mange nye borgere kræver anlægsinvesteringer for mere end 1 mia. kr., hvis Skanderborg skal følge med og huse de mange nye borgere i daginstitutioner, skoler og plejecentre. Det er en af udfordringerne i det kommunale budgetpuslespil, som byrødderne lige nu forhandler om.
Byrødderne har fuld gang i forhandlingerne om budgettet for 2022 frem til 2025, og afhængig af, hvilken politiker man spørger, ser det enten godt, ikke værst eller skidt ud, men alle kan enes om, at Skanderborg med en af Danmarks største befolkningstilvækst ser ind i en fremtid med visse udfordringer.
Manden, der om nogen har fingeren på pulsen i forhold til Skanderborgs økonomiske situation, er kommunens økonomichef, Jørn Prætorius, der i august præsenterede byrådet for det tekniske projekt, som nu ligger til grund for de igangværende forhandlinger.
Et budget, der hverken indeholde store driftsudvidelser eller store besparelser, men i udgangspunktet skal forsøge at skabe rum for massive, men nødvendige investeringer i skoler, daginstitutioner og plejeboliger. Anlægsinvesteringerne løber op i 1,1 mia kr. over de kommende fire år - et historiske højt niveau for Skanderborg.
Vi har et meget højt anlægsniveau, ingen tvivl om det, men vi har brug for det. Vi skal have bygget to nye skoler og syv nye daginstitutioner, så der er faktisk ikke noget, vi kan pille ud med det befolkningspres, Skanderborg oplever
»Det allervigtigste i min optik, er resultatet af den ordinære drift, og her ser det fornuftigt ud. Over de fire budgetår er det tekniske budget i balance i forhold til målet for den ordinære drift, som er på 160 mio. kr. Det giver råd til årlige anlægsinvesteringer på 125 mio. kr., som er målet i kommunens økonomiske politik, og samtidig mulighed for ar afdrage 35 mio. kr. på lån,« forklarer han.
125 mio kr. i overskud hvert af de kommende fire år giver dog kun 600 mio. kr. til anlægsinvesteringer - et pænt stykke fra anlægsniveauet på 1,1 mia. kr.
Trækker på kassen
»Der er kun en måde at finansiere det på, og det er fra kassen. Heldigvis har kommunen en solid kassebeholdning, så vi har råd til at finansiere de ca. 508 mio. kr., der mangler til anlægsinvesteringer, ved at trække på kassen. Vi har et meget højt anlægsniveau, ingen tvivl om det, men vi har brug for det. Vi skal have bygget to nye skoler og syv nye daginstitutioner, så der er faktisk ikke noget, vi kan pille ud med det befolkningspres, Skanderborg oplever,« konstaterer økonomichefen.
Har kommunen været for tilbageholdende med anlægsinvesteringer?
»Nej, ikke tilbageholdende, men vi har ikke haft eksekveringskraft, til at få bygget, og det er der mange grunde til. Der skal laves lokalplaner, og de har mange indsigelser, og en del skal køre om igen flere gange. Det er ikke bare sådan lige sat stikke en spade i jorden. Det er en stor proces. Det er derfor vi nu laver de 10-årige investeringsoversigter, så vi kan se ud i fremtiden, hvad der er brug for og få startet op i tide. For det tager tid. Både at skulle finde placeringer, lave lokalplaner og sende i udbud. Det er ikke ligesom at bygge en carport.«
Ifølge Jørn Prætorius er der ingen grund til at frygte for Skanderborgs økonomi.
»Kigger vi 10 år ud i fremtiden, har vi en rimelig stærk økonomi. Fordi vi afdrager så meget på lån, er det meste af vores gæld afdraget i 2028. Så har vi 35 mio. kr. mere at gøre godt med. Det kan bruges til at øge anlægsinvesteringerne eller øge driftsudgifterne. Det er et politiske spørgsmål. Men 10 år ud i fremtiden er ren science fiction. Der kan ske rigtig meget inden da, men set fra min stol har vi en rigtig sund økonomi med det her budget,« konstaterer han.
Ser man på, hvordan likviditeten påvirkes over de fire budgetår, når der trækker 508 mio. kr. på kassen, er der ifølge økonomichefen heller ikke grund til bekymring.
I 2025 har vi lagt 132 mio. kr. mere ind i driftsbudgettet, end i 2021. Det er rigtig mange penge. Det er, hvad væksten koster, når vi ser på velfærdsområderne
»Vi har jo pengene i kassen mere eller mindre. Når vi kommer ud i det sidste år, så er vi lidt under målsætningen om 3.000 kr. i kassen pr. borger, men vi er langt fra kassekredit-reglen, der hedder, at man ikke må være i minus. Og det er vi langt fra. Og fra 2026 begynder kassen at blive polstret igen, selvom vi fortsætter investeringerne. Så ser vi på den, langsigtede økonomiske politik, ser den rigtig god ud.«
Serviceniveau fastholdes
Jørn Prætorius fremhæver, at Skanderborg til trods for at være en af de kommuner, der har færrest midler at lave velfærd for til sine borgere - kommunen afleverer ifølge økonomichefen over en halv mia. kr. i kommunal udligning - så reduceres der ikke i servicen over de kommende fire år.
»Vi lægger mange penge ind i budgettet til at fastholde servicen. Vi holder rigtig godt øje med prognoserne for befolkningstilvæksten, og ud fra det er det beregnes, hvor meget der skal til for at fastholde serviceniveauet. I 2025 har vi lagt 132 mio. kr. mere ind i driftsbudgettet, end i 2021. Det er rigtig mange penge. Det er, hvad væksten koster, når vi ser på velfærdsområderne,« forklarer han.
Af samme grund er der ikke meget at rutte med i forhold til de politiske fagudvalgs ønsker til driftsudvidelser.
»Fagudvalgene har tilsammen ønsker til driftsudvidelser på ca. 30 mio. kr. Budgettet vil ikke være i balance, hvis vi opfylder dem. Derfor er der udarbejdet et handlekatalog med forslag til besparelser på de forskellige områder for samlet set godt 50 mio. kr. Skal der mere ind på driftsbudgettet et sted, så skal der nok noget ud et andet sted. En omprioritering af velfærdsområderne. Det er det, der er i spil under de politiske forhandlinger om det endelig budget.«