Et stort rødt valgforbund fortoner sig i intetheden

Et valgforbund bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet har længe været en ønskedrøm hos især tre af de fire partier, mens SF har været mere tilbageholdende.

Det bliver ved ønskedrømmen, og det er ikke kun i snævre politiske cirkler, at man ved det bliver sådan. Det snakkes der åbent om både i rød og blå side.

I stedet indgår SF valgforbund med Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet gør det samme, mens Socialdemokratiet må kæmpe kampen om vælgernes gunst alene.

At det bliver sådan er ikke officielt endnu. SF og Det Radikale Venstre vil ikke sige noget endnu, før underskrifterne er på plads, men Alternativets Mette Foged har udtalt til Lokalavisen, at hun har besindet sig på at skulle være sammen med Enhedslisten i et valgforbund.

Oplagt i betragtning af, at de to partier i denne byrådsperiode har flugtet synspunkter i hovedparten af de dagsordener, som Byrådet har skullet tage stilling til.

Kattelem til SF

Ved valget i 2017 var Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten i et valgforbund, mens Alternativet var det med Det Radikale Venstre.

Socialdemokratiet lukrerede på valgforbundet med et mellemstort SF og lille Enhedslisten. Det var i høj grad med til at sikre partiets 8. mandat og komme på omgangshøjde med Venstre i mandattal på trods af, at Venstre fik 29,6 procent af stemmerne mod Socialdemokratiets 25,6 procent.

Venstre tabte modsat det 9. mandat ved at være alene. Dansk Folkeparti havde set til anden side (Nye Borgerlige, Konservative og Liberal Alliance). Det sikrede Dansk Folkeparti en mandatfremgang på en trods stemmemæssig tilbagegang.

SFs ledende kræfter med borgmesterkandidat Kirstine Bille har aldrig haft noget ønske om at indgå valgforbund med Socialdemokratiet denne gang for ikke at forære Socialdemokratiet et mandat som det store parti i valgforbundet, men også for at stå frit, når det skal afgøres på valgnatten, hvem der skal være borgmester.

Det Radikale Venstres udskiftning på pladsen som spidskandidat - Jan Kjær Madsen med den mere venstreorienterede Heine Skovbak Iversen - har også gjort det mere comme il faut og nemmere at indgå valgforbund for SF med det gamle husmandsparti. De to partier har fælles holdninger til miljø, grønne løsninger, kultur- og skolepolitik og nærdemokrati.

Socialdemokratiet kommer således til at stå alene, og det må være en streg i regningen for borgmesterpartiet. Til gengæld betyder det også, at partiet kan positionere sig mere frit i forhold til den blå side i forhold til de aftaler, der altid bliver indgået uofficielt, før tingene spidser til på valgnatten.

Valgforbund - hvorfor?

Valgforbund indgås alt overvejende mellem partier, der står hinanden politisk nær, men det er ikke nogen betingelse i forhold til den kommunale og regionale valglov.

Et valgforbund er en måde at undgå stemmespild og sikre, at partier kan dele sine overskydende stemmer - ved at pulje dem -med dem man er tættest på

I Danmark bruger man en metode, som hedder D’Hondts metode.

Her tager man partiernes absolutte stemmetal og dividerer dem med en rækketal, nemlig 1, 2, 3, 4, 5 og fremefter, indtil alle mandater er fordelt.

Det parti med størst stemmetal får det første mandat, og herefter divideres dette partis stemmetal med 2. Er dette halverede stemmetal stadig større end det næststørste parti, så får de også mandat nummer 2. Er det mindre end det næststørste partis, så får det næststørste parti mandat nummer 2, hvorefter det er dette partis stemmer, som halveres og så fremdeles.

Kritikerne af denne metode har påvist, at den matematisk set har en tendens til at favorisere de største partier, og det kan udnyttes ved valgforbund.

Det lukrerede Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti på i 2017.