Kan borgerdrevne forslag sparke liv i et hensygnende lokaldemokrati?
Det koster ikke spidsen af en jetjager, hvis Syddjurs Kommune fra årsskiftet åbner op for, at borgerne kan få et politisk forslag til afstemning i byrådet, hvis tilstrækkelig mange personer bakker op om forslaget.
Er såkaldt borgerdrevne forslag vejen til yderligere iltning af lokaldemokratiet eller har vi mest af alt at gøre med en harmløs narresut?
Skal vi ikke bare nøjes med de nuværende muligheder med høringssvar i et væk og fanden og hans pumpestok plus personlige kontakter til politikerne?
Nogenlunde sådan er holdningerne, skarpt trukket op, i Syddjurs Byråd.
Det kom til udtryk på aprilmødet, hvor der dog blev opnået enighed om at give kommunens embedsværk mandat til at udarbejde et forslag til en model for borgerdrevne forslag i Syddjurs.
Embedsværkets grundige forarbejde blev præsenteret på onsdagens byrådsmøde, hvor holdningerne hos politikerne atter var meget forskellige.
Vi sidder 27 i byrådet, så mon ikke det skulle være muligt for en borger, der har et godt forslag, at han eller hun kender en lokalpolitiker som kan hjælpe med at få forslaget bragt frem til et politisk udvalg
Alternativets Mette Foged roste forslaget i høje toner. Tankerne om borgerdrevne forslag er da også sået i Alternativets have, så det var ikke så mærkeligt.
Derimod er forslaget ikke sået på Gunnar Sørensens marker. Venstre landmanden fra Vrinners havde intet godt at sige om forslaget, som han finder formålsløst og grinagtigt.
»Vi sidder 27 i byrådet, så mon ikke det skulle være muligt for en borger, der har et godt forslag, at han eller hun kender en lokalpolitiker som kan hjælpe med at få forslaget bragt frem til et politisk udvalg,” lød det fra Gunnar Sørensen.
Han og de øvrige skeptikere bakkede dog op om, at borgerdrevne forslag overgår til yderligere diskussion under de kommende budgetforhandlingerne.
Kommunens embedsværk anslår, at det vil koste 250.000 kroner at sætte en Syddjurs model for borgerdrevne forslag i værk og herefter årlige 150.000 kroner at bestyre foretagendet.
Model Syddjurs
I 2017 barslede et såkaldt §17.4 udvalg nedsat af det daværende Byråd på opfordring fra Socialdemokratiet med forslag til nye måder at engagere borgerne i det lokale demokrati.
Et af forslagene fra udvalget var netop borgerdrevne forslag.
Embedsmændenes forslag til en Syddjurs Model bygger på følgende forudsætninger:
- Kun forslag, der vedrører kommunernes anliggender, kan drøftes.
- Byrådet kan desuden afvise forslag, hvor der én gang er truffet beslutning, medmindre der foreligger nye oplysninger.
- Forslag med injurierende indhold og forslag med personfølsomme oplysninger vil blive afvist, jævnfør bl.a. straffelovens § 267 og persondatabeskyttelsesforordningen.
- For at forslag lander på byrådets dagsorden skal det have opbakning fra et antal borgere. Embedsværket foreslår som udgangspunkt 453 borgere svarende til, hvad et halvt mandag kostede ved Kommunalvalget 2017.
Flertallet er der
Ved byrådsmødet i april fik forslaget opbakning fra Socialdemokratiet, Alternativet, Enhedslisten, Konservative, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Michael Mikkelsen (løsgænger) samt de to Venstre rebeller fra PUK-udvalget, Riber Hog Anthonsen og Else Marie Høegh, i alt 16 mandater.
Imod stemte Venstres resterende seks politikere og Nye Borgerliges Laila Sortland, mens tre SF’ere, Kirstine Bille, Morten Siig Henriksen og Kim Lykke Jensen undlod at stemme. SFs Helle Røge deltog ikke i det pågældende byrådsmøde.
Overraskende nok undlod unge Morten Siig Henriksen at stemme for. Han debuterede ellers i byrådet med hardcore forslag til, hvordan unge bedre kan blive hørt og komme til orde hos politikerne?
Et kvalificeret gæt lyder på, at byrådet finder de pebernødder som det koster at sætte en Syddjurs model i værk fra årsskiftet. I et valgår vil ingen politikere bryde sig om at få skudt skoene, at de er modstandere af et forslag, som fortalerne mener vil give ny ilt til lokaldemokratiet.