Døren til hjemmekontoret står på klem i Syddjurs Kommune
Medarbejderne i Syddjurs Kommune kunne i sidste uge vende fysisk tilbage til arbejdspladsen på fuldtid. Coronakrisen har dog permanent påvirket opfattelsen af hjemmearbejde på rådhuset i Ebeltoft

Det er slut med hjemmekontor på fuldtid. I sidste uge kunne offentligt ansatte tage afsked med hjemmearbejdspladsen og igen møde ind på fuldtid. Anbefalingen om at begrænse det fysiske fremmøde som værn mod corona er nemlig ophævet. En af dem der er glade for det, er specialkonsulent Rasmus Hjorth Iversen. Han tiltrådte sin stilling i august 2020, og hans første tid hos Syddjurs kommune har derfor været påvirket af restriktioner.
”Jeg har savnet at være tilbage, og det hænger til dels sammen med, at jeg er ny. Jeg kender ikke mine kollegaer så godt, jeg kender ikke min chef så godt,” siger han, og fortsætter.
”Jeg er også indrettet på den måde, at jeg render op og ned ad trapperne, og snakker med folk. Den kommunikation er bare anderledes end at sidde ved en skærm derhjemme.”
Oplevelserne i tiden på hjemmekontoret har dog ændret Rasmus’ opfattelse af hjemmearbejde.
”Vi lever jo også af at inspirere hinanden, og få gode idéer sammen.”
”Før corona havde jeg ikke forestillet mig, at hjemmearbejde var en mulighed. Det virkede besværligt. Det var sådan noget man kun gjorde, hvis det virkelig var nødvendigt; hvis man ventede på en håndværker eller lignende,” fortæller han, og uddyber.
”Nu har det jo ændret sig. Jeg har et godt setup derhjemme med god stol og skærm, og ved, at arbejdet kan udføres effektivt.”
Derfor er det, ifølge Rasmus Hjorth Iversen, ikke altid, at det er mest optimalt at møde fysisk op på arbejdspladsen. Det er en erfaring, han tager med sig fra restriktionstiden.
”Nogle gange er det rart at spare de 2x40 minutter til og fra arbejde, og få noget arbejde for hånden. Andre gange er det bare mere motiverende at være fysisk på arbejdspladsen”
Nogle gange er hjemmekontoret bedst
En anden der har set frem til at arbejdspladsen igen er helt åben for fysisk fremmøde, er Kommunaldirektør Rasmus Møller. Han tiltrådte ligeledes sin stilling midt i restriktionstiden, men han ser mange fordele ved ikke at pakke hjemmekontoret helt væk.
”Vi har talt rigtig meget om, at vi ikke bare sådan kommer tilbage 100 % alle dage. Vi vil selvfølgelig udnytte erfaringerne fra de nye arbejdsmåder med digitale møder, mere effektive arbejdsgange, mindre kørsel og spild af resurser, belastning af klimaet og mere fleksibilitet.”
Hvor meget hjemmekontoret på sigt skal fylde i arbejdslivet, er det ifølge Rasmus Møller for tidligt at afgøre.
”Det handler om at blive ved med at holde øjnene åbne. Vi har ikke fundet den endelige model, så vi eksperimenterer stadig. Det handler om at være opmærksom på den enkelte medarbejder, hvordan de trives,” siger han, og henfører til de skjulte udfordringer, det kan have for folk at være afskåret fra fysisk, socialt samvær.
”Vi lever jo også af at inspirere hinanden, og få gode idéer sammen,” fremhæver kommunaldirektøren, og fortsætter.
”Jeg har det også sådan personligt, at det er vigtigt at huske, det var en krise, vi var i. Så det er jo ikke sikkert, at alle de løsninger vi skal bruge i fremtiden, blev fundet lige præcis under coronakrisen.”
Politikerne vil se på arbejdstiden
Fra politisk hold er de opmærksomme på erfaringer fra tiden med hjemmearbejde. Borgmester Ole Bollesen fortæller fra rådhuset i Hornslet, at der arbejdes på at nedsætte et udvalg, der skal se på arbejdstiden.
”Vi diskuterede allerede dette før Covid-19, og vi prøver at være åbne for nye idéer,” siger han, og fortsætter. ”Målet er, at det skal blive mere fleksibelt.”
En fremtid med større frihed til at veksle mellem ude- og hjemmearbejde vil Rasmus Hjorth Iversens ikke have noget imod. Han bor i Lystrup sammen med sin kone og to små børn, og mere fleksibilitet kan være en gave, især i de tilfælde hvor børnene ligger syge eller VVS’eren kigger forbi. Lige nu ser Rasmus Hjorth Iversen dog frem til igen for en stund at være tilbage på arbejdspladsen fuldtid.
”Det der med at kunne træde ud af det inferno af legetøj og vasketøj og så videre derhjemme, og så i stedet kunne sige ’nu tager jeg på arbejde’,” siger han med et glimt i øjet, og fortsætter. ”Det kunne jeg i hvert fald godt mærke, at det savnede jeg.”