Sonnys død: Politikere vil se på sagen

Avisens artikler om den 57-årige kræftpatient Sonny Pedersens sidste tid, hvor han blev udskrevet fra Hospice Djursland og flyttet til en plejebolig i Digterparken i Grenaa, hvor han kun nåede at bo i seks dage, har fået fire medlemmer af kommunalbestyrelsen til at reagere.

På de sociale medier var artiklerne klart de mest delte og kommenterede, da avisen berettede om, hvordan de pårørende gennem stribevis af konkrete eksempler, stiller det simple spørgsmål: Kunne det ikke have været håndteret lidt bedre. Og at dømme efter reaktionerne var svaret ret klart - jo, det kunne det.

Avisen tilbød tirsdag i sidste uge en stribe lokalpolitikere at kommentere på kritikken fra Sonny Pedersens efterladte. Det var hele det udvalg, der har ansvaret for området - Voksen og Plejeudvalget: Formand Lars Møller, (S), næstformand Steen Jensen, (DF) samt Sebastian Rode-Møller Grauert, (LA), Karoline Søgaard Bergkvist, (S), og Rikke Albæk Jørgensen, (V). Samt borgmester Jan Petersen, (S), borgmesterkandidaterne Kasper Bjerregaard, (V) og Benny Hammer, (K) samt Aleksander Myrhøj (SF) og Ulf Harbo fra Enhedslisten for at have alle partier i kommunalbestyrelsen dækket ind.

Udvalgsformand Lars Møller har siden udgivelsen af denne artikel gjort opmærksom på, at han ikke har modtaget mailen. Den er ved en fejl sendt fra avisen til mailadressen lm@norddjurs.dk - og desværre ikke til lam@norddjurs.dk, som er hans mailadresse. Den førstnævnte mailadresse findes - og derfor er der ikke sendt en fejlmeddelelse retur.

Avisen har tilbudt Lars Møller et interview om Sonny-sagen - og det vil straks efter blive lagt på nettet og kommer i papiravisen i næste uge.

Fire reaktioner

Fire har ved avisens deadline reageret - Steen Jensen, Ulf Harbo, Benny Hammer og Aleksander Myrhøj. Ingen af de øvrige er vendt tilbage - heller ikke med et mailsvar om, at de holder ferie.

Centralt i kritikken fra de efterladte er disse spørgsmål:

Hvorfor var det nødvendigt at flytte Sonny Pedersen fra de trygge omgivelser på Hospice Djursland til Plejecenter Digterparken i Grenaa, hvor personalet over for de pårørende gav udtryk for, at de slet ikke var gearet til at tage imod så syg en patient?

Hvorfor fandt Norddjurs Kommune det nødvendigt at sende en visitator til hospice i Rønde udelukkende med det formål at få ham til at underskrive en lejekontrakt på en plejebolig - og dermed udgifter på omkring 40.000 kroner? Hvorfor blev han ikke tilbudt en akutplads som terminal patient?

Og hvorfor undersøgte Norddjurs Kommune ikke, om han overhovedet kunne fungere i en lejlighed med 16 trappetrin, da han i februar første gang blev udskrevet fra Randers Sygehus?

Tager sagen op

Næstformand i Voksen og Plejeudvalget, Steen Jensen, fortæller til avisen, at han vil tage sagen og spørgsmålene med til det næste udvalgsmøde.

»Stor ros til avisen for at beskrive denne ulykkelige sag så fint. Jeg forventer en fyldestgørende evaluering på udvalgsmødet, så borgerne ved, hvad de kan forvente i en lignende situation. Det ser ud til, at der er huller i systemet,« siger Steen Jensen, der som den eneste fra det ansvarlige udvalg, har reageret på avisens henvendelse.

Den konservative viceborgmester Benny Hammer kalder sagen for ”et personalemæssigt svigt”.

»Jeg bliver frustreret, når jeg gang på gang hører om sådan et forløb i vores kommune. Ud fra det, jeg har kunnet læse i avisen, mener jeg ikke, at der er handlet etisk korrekt i denne sag. Det er ikke i orden, at en visitator fra Norddjurs Kommune møder op på et hospice udelukkende for at få en terminal patient til at skrive under på en lejekontrakt i en plejebolig, når det ikke er det rigtige tilbud til patienten. Selvfølgelig er der økonomi i det for kommunen, men der må være en grænse,« siger Benny Hammer.

Koks i systemet

Han mener, at avisens artikler viser, at der er systemer, som ikke snakker godt nok sammen.

»Konkret synes jeg, at sagen her viser, at vi som hjemkommune skulle være bedre til at tage imod en patient, som bliver udskrevet fra hospice. En terminal patient skal ikke tilbydes en plejebolig, hvis det er en akutplads, der er behov for. Det skulle have været håndteret meget bedre, men jeg er bange for, at der findes flere lignende historier. Hvis der er nogle i Norddjurs Kommune, der sagligt mener, at det her er håndteret efter bogen, så er det den forkerte bog,« siger Benny Hammer.

Han vil tage sagen op i økonomiudvalget, hvor han har en plads.

»Vi er nødt til at få afklaret, hvor den her kultur stammer fra,« siger han.

Det kan ske igen

Også SF’s Aleksander Myrhøj hæfter sig ved, at der er givet forskellige informationer til de pårørende undervejs.

»Det system skal strømlines bedre, for ellers risikerer vi jo, at det samme kan ske i næste uge,« siger han.

Han understreger, at han ikke har viden nok om, hvordan visitationsprocedurerne fungerer i Norddjurs til at kunne kommentere på dem, og at der er begrænsninger, fordi der er tale om en personsag.

»Jeg noterer mig dog, at der ikke er givet samstemmende informationer til familien og, at der også andre steder lader til at have været mangelfuld eller utydelig kommunikation både mellem professionelle og til familien. Det kan og skal vi gøre bedre - og det er vores ansvar som kommunal afsender af kommunikation at sikre modtagerens forståelse. Uanset om modtageren er patient, pårørende eller professionel,« siger Aleksander Myrhøj.

Han fortæller, at der generelt i overgange mellem aktører kan ske fejl i forhold til den enkelte borger.

»Det er et gennemgående problem i flere dele af systemet og ikke kun i Norddjurs. Det er et punkt, der hele tiden skal udvikles og forbedres. Jeg håber og forventer, at der kommer en opfølgning fra forvaltningen angående den konkrete sag, I har skrevet om i avisen,« siger Aleksander Myrhøj.

Kan være ulovligt

Enhedslistens Ulf Harbo er på samme linje.

»Det er en sørgelig sag, som helt sikkert kunne have været håndteret bedre af både regionen og kommunen. Det er tydeligt, at beslutningen om at flytte Sonny var forkert, da han døde kun seks dage efter og det virker bestemt ikke rimeligt, hvis hans pårørende hæfter for små 40.000 kroner for seks dages ophold. Hvis den regionale vurdering om fortsat ophold på Hospice er blevet påvirket af en kommunal visitator for at spare penge, er dette en meget alvorlig sag og dybt ulovligt, men om dette er sket er ikke til at se ud fra oplysningerne i de tre artikler,« siger Ulf Harbo.

»Det fremgår at Sonny boede ni uger på Hospice og at 15-20 procent af de indlagte ikke dør på hospice, men får det bedre og sendes enten hjem, på hospital eller på plejehjem, hvilket kunne tale for at det var i orden, at Sonny ikke fortsat optog en plads på hospice. Men det fremgår klart, at de pårørende mener Sonny fik det værre og værre, hvilket jo underbygges af at han døde kun seks dage efter flytningen, og set i det lys er det dybt kritisabelt og forkert, at Sonny mistede sin plads på hospice,« siger Ulf Harbo.

Han nævnte på det sidste møde i kommunalbestyrelsen før sommerferien under dagsordenspunktet om borgerrådgiverens rapport en anden kritisabel sag.

»Jeg fik for nylig en henvendelse fra en borger, der i tre år ikke har kunne få hjælp af vores visitation til en bolig, der ikke gør hans helbred værre efter alvorlig ulykke, hvor han er blevet handicappet, har mistet sit job, været i ressourceforløb og nu er blevet førtidspensionist. Så det kan da godt være, at vi generelt har svært ved at hjælpe mennesker, der er ramt af alvorlig sygdom og handicap med en passende bolig, hvor der tages hensyn til de behov, de har,« siger Ulf Harbo..

Han regner med, at borgmester Jan Petersen kommer på banen med at få svar på de konkrete spørgsmål om økonomien for Norddjurs Kommune, når er borger kommer på hospice. Hvad er prisen? Hvad koster en akutplads kommunen – og hvordan afgør man om en borger skal have en akutplads eller en plejeplads. Og om kommunen efter dødsfaldet fastholder kravet om betaling af indskud, husleje og kost.