Dorthe Borgkvist vil sælge Aarhus Stadion for at skaffe penge til socialområdet

De aarhusianske politikere har svært ved at finde penge til et hårdt presset og skandaleombrust handicapområde. De kan i hvert fald ikke blive enige om, hvor en akuthjælp på 20-30 mio. kr. skal komme fra.

Det har løsgænger Dorthe Borgkvist dog et friskt bud på. Et, hun luftede i byrådssalen forleden, men som resten af byrådssalen valgte ikke at kommentere.

Hun mener, at Aarhus Kommune skal sælge stadion og dermed også droppe at bruge 250 mio. kr. på Kongelunden-projektet, der indbefatter et nyt stadion.

»Vi har så mange problemer på alle velfærdsområderne - særligt i Børn og Unge, på Ældreområdet og på handicapområdet - og så bruger vi en kvart milliard på et stadion,« lyder det nærmest opgivende fra løsgængeren.

Så du mener det faktisk?

»Ja, det gør jeg da. Andet er fuldkommen tosset. Hvorfor søren skal vi slæbe rundt på det stadion? Ifølge borgmesteren er det en underskudsforretning for os. Det giver ingen mening, at vi skal dække et underskud - og endda bruge penge på af forny - når vi står og mangler velfærdspenge.«

Dorthe Borgkvist mener ikke, at et stadion til AGF hører under kulturområdet.

»Det er elitesport. Og det skal vi selvfølgelig også have. Men jeg er 100 procent sikker på, at de kan klare det meget bedre selv. Det har de gjort i Brøndby og FC København, og det er vist gået meget godt.«

Vil gøre stor forskel

Begge klubber købte stadion af deres respektive kommuner i 1998. Brøndby til 23,5 mio. kr. (svarende til 34 mio. kr. i dag) og FC København til 138 mio. kr. (200 mio. kr. i dag).

Hvad et salg af Aarhus Stadion i dag kan indbringe Aarhus Kommune, ved kommunen ikke, og det gør Dorthe Borgkvist heller ikke.

»Jeg aner det ikke, men jeg er da sikker på, at Henrik Lind (milliardær på Danske Commodities og donor af 250 mio. kr. til et nyt stadion) gerne vil byde på det.«

Hvis der ikke sker nogen ændring på socialområdet, men det nuværende serviceniveau skal bevares, så mangler der ifølge kommunen 118 millioner kroner på området i 2024.

Lad os lege med tanken, at dit forslag giver 300 mio. kr. til kommunekassen. Det er en engangsindtægt og rækker jo ikke langt?

»Men det vil dog gøre en enorm forskel. 30 mio. kr. i ti år, tror jeg de handicappede, ansatte og pårørende vil sætte stor pris på,« siger Dorthe Borgkvist.

V: Nej tak

Dorthe Borgkvist er bevidst om, at der er tæt på ingen opbakning fra byrådet til idéen om et stadionsalg, og hos Venstre er der ligefrem hovedrysten.

»Nej tak til det. Man skal ikke blande de to ting sammen. Vi har en klar køreplan for at sikre fremtiden for stadion og gode ting rundt om det. Det er i øvrigt engangspenge. Det sociale område har brug for et vedvarende løft som gælder hvert år fremover. Hvis rådmanden ikke kan overholde serviceniveauet med sit budget, så må han gå til byrådet og bede om en tillægsbevilling. Vi har et budget på 20 mia. kr. om året, og det er bare et spørgsmål om vilje,« siger politisk ordfører Gert Bjerregaard.

Men eks. 30 mio. kr. ekstra i 10 år til de handicappede batter vel trods alt noget?

»Ja, men det vil jeg på ingen måde være med til. Man blander ikke anlægsmidler med driftsmidler. Jeg vil overhovedet ikke drøfte den mulighed. Vi afviser fuldstændig den tanke.«

Fodbold over handicappede?

Kan du forstå, hvis man som borger undrer sig over, at I kan finde en kvart milliard til et stadion, men ikke 30 millioner til handicappede?

»Jeg kan forstå, hvis man kan komme til at blande anlægsudgifter med driftsudgifter, men det er æbler og pærer. Anlægsmidler bruges en gang, men driftsmidler er noget, vi skal tilvejebringe hver eneste dag i al tid fremover. Det er ikke en farbar vej at lave en brandslukning og dække et hul ved at sælge stadion,« siger Gert Bjerregaard og fastslår, at Venstre har flere forslag til at fremtidssikre socialområdet.

Anerkender du, at man kan få den tanke, at Venstre og byrådet prioriterer stadion over handicappede?

»Der tager man fejl, og sådan kan man ikke stille det op. Vi er gået forrest i debatten om problemerne på handicap-området, og i byrådet er vi enig om, at det er grænsende til det utilstedelige, hvordan vi behandler vores allersvageste. Derfor tror jeg også, der bliver fundet en løsning uden at sælge sølvtøjet og lave quickfixes. Jeg har en forventning om, at borgmesteren kommer på banen og ikke dækker sig bag en tydeligvis handlingslammet rådmand.«

»Men der skal også være plads til kultur i en så stor og rig kommune. Stadion og alle de muligheder, der er i det og rundt om, er et aktiv for byen.«

Rådmand: Forsimplet forslag

Heller ikke den radikale kulturrådmand har forståelse for idéen om et stadionsalg.

»Skal vi så også sælge Aros og Musikhuset? Vi kan ikke sælge alt, der gør Aarhus til en god by at leve i. Det er et sympatisk forslag, men meget forsimplet. Vi har afsat penge til Kongelunden, og byen fortjener et bedre stadion og et godt sted til gode oplevelser, som er Aarhus værdigt,« siger Rabih Azad-Ahmad.

Ligesom Venstre mener han ikke, at man skal blande anlægsmidler og driftsmidler sammen, men han savner også forståelse for kulturens vigtige rolle i samfundet.

»Vi skal ikke bare drifte Aarhus, men er også nødt til at investere i byen, så folk får lyst til at bo her. Undersøgelser viser, at gode oplevelser er noget af det vigtigste for aarhusianerne, så det er for fattigt, hvis vi ikke kan give dem det. En investering i byens attraktivitet kan være med til at skaffe vedvarende penge til socialområdet, når folk flytter til,« lyder det fra rådmanden.

Byens største parti, Socialdemokratiet, ønskede ikke at bidrage med synspunkter til denne artikel.