Venstre med nyt udspil: Folkeligheden skal tilbage i Aarhus Festuge

Venstre i Aarhus lancerer i denne uge et nyt kultur- og idrætsudspil under parolen »Kultur binder os sammen«.

Seks initiativer skal sætte gang i de to områder oven på en strid corona-periode, men særligt ét punkt falder i øjnene.

Det borgmesterbejlende parti vil have »folkeligheden tilbage til Aarhus Festuge«, som ikke må »gå hen at blive et prestigeprojekt«.

Ifølge spidskandidat Christian Budde er der et stort forbedringspotentiale, og han ser blandt andet festugens engelske tematitler, så som ”In it together” i år og ”Bridging” tidligere, som et symbol på noget ufolkeligt.

»Det kan man godt grine lidt af - ligesom med ”Danish for progress”. Måske skal vi kigge lidt på målgruppen. Lige præcis festugen er aarhusianernes fest, og jeg synes, vi har mistet fokus undervejs. Spørger du mig, skal der være en jysk klangbund. En fest, aarhusianerne kan gennemskue hvad handler om og føler sig inviteret til,« forklarer borgmesterkandidaten, som har talt med mange, der ikke længere føler, festugen er noget for dem.

Franske mimikere

»Der foregår for meget... elitært er måske det forkerte ord, men de tilbud, der gjorde, at børnefamilier og oplandet kom ind og brugte en halv eller hel dag, er stille og roligt blevet udvandet.«

Har du konkrete eksempler på noget, der ikke skulle være en del af festugen?

»For tre år siden hyrede man nogle franske mimere, som fik halve millioner for at ligge i aparte stillinger rundt om i byrummet. I samme moment var modelbanen, som er billedet på børnefamiliernes festuge, ikke længere en integreret del. De gode folk fra modelbanen har fortalt, at de lidt efter lidt fik en dårligere placering, og at man skruede ned for børnefamiliernes festuge. Jeg synes, der skal skrues op igen.«

Modeltogene er i år en del af festuge-programmet, men hvor man tidligere kunne finde dem i byen, er de nu i Egå, hvor man kan opleve dem året rundt.

Finkultur eller fadøl

Venstre-manden indrømmer gerne, at han kan savne de gamle dage, hvor der var store koncerttelte på torvene, tyrolerfest og fadøl.

»Festugen skal selvfølgelig være finkultur, men det skal også være alt det andet. Vi skal ramme et godt balancepunkt«

I skriver i udspillet, at ”det er ikke os som politikere, der skal diktere, hvad god kultur er”. Er det ikke netop, hvad du gør?

»Nej, jeg siger, at vi skal have en dialog omkring det. Både med festugens bestyrelse og kulturrådmanden, men vi skal også høre, hvad aarhusianerne oplever, og hvad de savner. Det kan sagtens være, jeg tager fejl, og jeg skal ikke sidde og lege smagsdommer, men jeg har en bekymring. Lige nu kan man bare have et billede af, at det skal være fint, højstemt, kulturelt og gerne pakkes ind i noget engelsk, som er svært at gennemskue.«

»Det handler ikke om at udskamme finkulturen, som er super vigtig, men om at spørge, hvad de fleste gerne vil have ud af en festuge, der varer syv-ti dage, når der er sommer, sol og sammenhold, og vi skal grine og danse sammen. Det foregår ikke kun på de bonede gulve, og det er i hvert fald ikke der, Familien Danmark får mest festuge for pengene.«

Hvilket signal synes du, det sender til direktør Rikke Øxner og hendes hold, som er i knæ efter et udfordrende corona-år med aflysning, at du kritiserer festugens folkelighed?

»Jeg håber, hun tænker, at det er fedt med nogen, der har en holdning og nogle perspektiver. Det er en debat, ikke smagsdommeri. Jeg vil i hvert fald gerne drikke en kop kaffe med hende og fortælle mere. Festugen er vigtigere nu end nogensinde, og vi må alle have en ambition om at smide tøjlerne og måske i 2022, når det er helt ovre, ramme noget, som virkelig kan mobilisere masserne og få folk til at deltage.«

Vil finde 60 millioner

Festugen er ikke Venstres eneste punkt på kultur- og idrætsdagsordenen. Faktisk er det det mindste, hvis man tager de økonomiske briller på.

Partiet vil bruge flere penge på at tiltrække store events til byen, øge bibliotekernes opgaver og åbningstider samt styrke foreningslivet. Og så skal der sættes 60 mio. kr. årligt af til den katastrofale mangel på idrætsfaciliteter.

Særligt faciliteter i oplandet vil have Venstres fokus, og partiet vil gøre det lettere for projektmagere at finde rundt i de kringlede, kommunale systemer ved at ansætte en guide eller koordinator.

»Det er indlysende for enhver, at vi har et kæmpe efterslæb. 60 mio. kr. svarer til et niveau passende til befolkningsvæksten. Bider de andre partier, som ikke vil sætte et beløb på, til bolle, så vil det være et historisk løft,« siger Christian Budde og anerkender, at det ikke er nok til et område, der mangler faciliteter for et trecifret millionbeløb.

»Jeg ville gerne kunne sige, at vi skal finde en kæmpe pose penge for at lappe hullerne fra de seneste mange års nedprioritering af idrætslivet, men vi har andre velfærdsområder, som bløder - heriblandt socialområdet. Det vil være nemt at lade seddelpressen køre, men vi skal huske ansvarligheden.«

Indvandrere i arbejde

Men hvordan vil et ansvarligt parti, som under ingen omstændigheder vil hæve skatten, så finde pengene? Venstre vil have danskere med ikke-vestlig baggrund i samme arbejdsfrekvens som etniske danskere.

»Sker det, kan det indbringe 1,1 mia. kr. hvert eneste år. Det er ikke realistisk, men kan vi komme en tredjedel eller halvdelen af vejen, så er det rigtig mange penge til velfærd, kultur og idræt.«

Men det sker jo ikke med et fingerknips. I går til valg på 60 mio. kr. nu...

»Hvis det ikke skulle kunne lykkes nu, så ved jeg ikke hvornår. Rådmanden har lige fundet 48 mio. kr. til at løfte området, så der mangler kun 12. Jeg tror, vi kan komme i mål, for det er sindssygt vigtigt. Vi er nødt til at kunne levere på det, mange betragter som basalt, og det er idrætsfaciliteter. Vi har nået et smertepunkt.«

Tror du, aarhusianerne kan se rationalet i at give penge til store events og idræt, når de kan se, at kernevelfærden halter på flere områder?

»Man kan ikke holde en kultur- og idrætskrone op mod en krone på socialområdet, men vi har en forpligtelse til at kunne begge dele. Vi er Danmarks andenstørste by. Jyllands hovedstad. Vi skal jo ikke brænde 50 mio. kr. af på store brag hvert år, men måske hvert femte år kan vi have en ambition om at være vært for Melodi Grand Prix eller værtsby for en EM-slutrunde. Vi må ikke glemme kulturen og idrætslivet, for det er også en del af det at være menneske.«

Læs festuge-direktør Rikke Øxners svar på torsdag på vores hjemmeside og i næste uges avis.