Mr. Crossboss har været mentor for mangen en lokal hvalp med hang til fart og tempo i 40 år

Niels Mikkelsen fylder 70 til marts, men den uddannede automekaniker har ikke planer om at stoppe sit engagement i Syddjurs Crossklub, hvor han har været omdrejningspunktet i værkstedet og på banerne i samfulde 40 år.

Artiklens øverste billede
Den 1.700 meter lange crossbane ved Rostved har været det halve af Niels 'Crosboss' Mikkelsens liv i 40 år, og det er slet ikke slut endnu. Fotos: Lars Norman Thomsen

»Du er jo en crossboss, sagde en forælder, Lasse Nygaard fra Pindstrup, til mig en gang, da der var træning eller løb her på banen i Rostved, og siden da har navnet hængt ved,« griner Niels Mikkelsen, 70 til marts.

Den uddannede automekaniker startede i den daværende Rønde Ungdomsskole under ungdomsskoleleder Kresten Godrim 5. september 1981. Godrim søgte en, der havde hænderne skruet rigtigt på og kunne undervise i motorlære og samtidig være ham, der fik Ungdomsskolens motocrossafdeling til at blomstre. Han fandt den rigtige i first take.

Der er da også flere, der påstår, at Niels ’Crossboss’ Mikkelsen aldrig er gået hjem siden. 5. september 2021 på 40 årsdagen vanker der en fortjent jubilæumsfrokost til dette energibundt, som har set mange hvalpe, også flere på papiret uregerlige, komme og gå gennem årene.

Ja, der har været mange knægte, og også piger, der har været med i klubben. Nogle af dem er nu blevet fædre og kommer på denne måde hos os igen,« griner Niels ’Crossboss’ Mikkelsen, som stammer fra Balle, men har boet i Ebeltoft siden 1976.

Jeg har haft mange drenge, der er kommet med lavt selvværd og mangel på selvtillid, men som er vokset, fordi de har fundet en sportsgren, som de er blevet dygtige til.«<AS>Selv har han nydt samværet med forældre og kørere. Tit og ofte er det far og søn - eller datter - som er fælles om at skrue i værkstedet mandag aften og træne onsdag og lørdag på banen, der ligger langt fra alfarvej i et kuperet terræn ved Rostved skærmet af høje træer.

Den uddannede automekaniker har mødt mange drenge og piger gennem årene, som har fået boostet selvtilliden ved at køre motocross. Mr. Crossboss kalder en spade for spade og roder sig ikke ud i lange pædagogiske udredninger.

For alle

Selv om Syddjurs Crossklub i Niels ’Crossboss’ Mikkelsens tid har fostret en række stjerner, som siden har udviklet talentet yderligere i DMU-regi (DMU = Danmarks Motor Union), har chefen altid vægtet, at motocross er for alle uanset niveau.

Lige nu er vi vel en 15-16 medlemmer, og vi har plads til alle fra 7 til 25 år.«

De betaler 600 kroner årligt i kontingent, og det er ikke pengepungens størrelse, som er afgørende.

»For mig har det altid handlet om at være ham, der hjælper samtlige, så de har noget grej, der fungerer, og jeg bliver sjældent sur, men kan godt finde på at markere, at nu har vi overskredet en grænse. Så får de at høre for det og retter ind,« griner han.

Syddjurs Crossklub, der hører hjemme under Syddjurs Ungdomsskole, kører turneringscross under Ungdomsringens landsdækkende crossturnering, kaldet LUKS. Her må der køres på maskiner op til 125 ccm. Syddjurs Crossklub er en fusion af de tidligere Rønde- og Midtdjurs-crossklubber.

Du er jo en crossboss, sagde en forælder, Lasse Nygaard fra Pindstrup, til mig en gang, da der var træning eller løb her på banen i Rostved, og siden da har navnet hængt ved

Niels 'Crossboss' Mikkelsen

Ud over Rostvedbanen, råder klubben også over Petersmindebanen på Frellingvej ved Kolind.

De to baner kommer i sving for alvor den første weekend i oktober. Lørdag 2. oktober køres der i Kolind 2. afdeling af JM (Jysk Mesterskab) og søndag 3. oktober 3. afdeling af JM.

»Det ser vi meget frem til, fordi det altid lige giver lidt ekstra for vores medlemmer, når de er på hjemmebane,« siger Niels ’Crossboss’ Mikkelsen.

De gæstende klubber overnatter for de flestes vedkommende i campingvogne eller telte under sådan en løbsweekend, så de ikke skal køre frem og tilbage mere end en gang.

Inden JM-afdelingerne lokalt har Mr. Crossboss og hans hvalpe været til DM i Brønderslev 18.-19. september. I højsæsonen fra april til og med oktober køres der i omegnen af ti løb forskellige steder i primært Jylland.

»Så læsser vi vores store trailer, der står nede ved Ungdomsskolen i Rønde med cross’ere og udstyr og drager til Brønderslev, Hvorup ved Aalborg og Lemvig eller hvor vi nu skal hen.«

Jeg har ingen planer om at stoppe. Frank (Viceungdomsskoleleder Frank Thomsen, red.) har sagt til mig, at jeg ikke stopper, før han skal på pension, så der går lidt tid endnu.«

Niels 'Crossboss' Mikkelsen

I sommerferien er det en fast tradition med en ugelang sommerlejr, hvor også mange gæstende klubber dukker op.

»Det foregår altid i Rostved, og så bliver der skruet, trænet og kørt løb, og naturligvis også hygget og grillet og snakket sammen på kryds og tværs.«

Flexjobber

I 2005 fik Niels ’Crossboss’ Mikkelsen en rygskade, der gjorde ham uarbejdsdygtig i en periode.

»Jeg fik heldigvis mulighed for at få et flexjob i Ungdomsskolen, så jeg fortsat kunne passe min hobby. Det stoppede jeg med for fire år siden, og nu er jeg så ansat 12 timer ugentligt til udelukkende at styre aktiviteterne i Syddjurs Crossklub.«

- Hvornår stopper du?

»Jeg har ingen planer om at stoppe. Frank (Viceungdomsskoleleder Frank Thomsen, red.) har sagt til mig, at jeg ikke stopper, før han skal på pension, så der går lidt tid endnu.«

Niels ’Crossboss’ Mikkelsen griner højlydt, pakker kaffe og krus sammen i klubhusbarakken på banen i Rostved. Han skal lige besvare et telefonopkald i sin øresnegl, og hilser med et stort smil til farvel, da deres udsendte kører ud af porten og videre af den lange grusvej ned mod Rostved by.


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.