Trængt økonomi tvinger måske Landbrugsmessen i knæ
En presset økonomi har fået bestyrelsen for Landbrugsmessen Gl. Estrup til at gå af, og der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling 9. september.

De sidste to år har det ikke være muligt at slå dørene op til Landbrugsmessen Gl. Estrup på grund af Corona.
Det har tæret på foreningens økonomi. For at regnskabet kan balancere, mangler der en økonomisk indsprøjtning på 300.000 kroner hvert år til at ansætte en tovholder.
Det har fået bestyrelsen for Landbrugsmessen Gl. Estrup til at gå af, og der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling 9. september. Her skal repræsentanter for foreningen beslutte, om landbrugsmessen skal fortsætte eller nedlægges.
Landbrugsmessen Gl. Estrup er en tradition, der har rødder mange år tilbage i tiden, og det er bestemt ikke blevet mindre vigtigt, at vi åbner dørene og skaber forståelse for vores erhverv.
Østjydsk Familielandbrug er klar til at give økonomisk førstehjælp.
»Det er vigtigt, at vi har en landbrugsmessen som Gl. Estrup. Derfor har en enig bestyrelse i Østjydsk Familielandbrug besluttet at yde et årligt tilskud på 50.000 kroner. Landbrugsmessen er både med til at styrke båndet mellem land og by og sammenholdet i landbruget. Vi har brug for begge dele,« understreger Niels Jørgen Thomsen, formand for Østjydsk Familielandbrug., i en pressemeddelelse.
300.000 kroner nødvendig
For at Landbrugsmessen kan balancere, mangler der en økonomisk indsprøjtning på 300.000 kroner hvert år til at ansætte en tovholder.
»Vi er nødt til at have en tovholder, der kan stå i spidsen for planlægningen og få tingene til at ske. Jeg håber, andre landbrugsforeninger melder sig på banen og bakker op økonomisk. Det er der brug for. Landbrugsmessen Gl. Estrup er en tradition, der har rødder mange år tilbage i tiden, og det er bestemt ikke blevet mindre vigtigt, at vi åbner dørene og skaber forståelse for vores erhverv,« udtaler Niels Jørgen Thomsen.

Bestyrelsen bag Landbrugsmessen Gl. Estrup har arbejdet på at modernisere og nytænke dyrskuet ved Gl. Estrup.
»Der er rigtig mange gode idéer til, hvordan vi kan udvikle landbrugsmessen, men bestyrelsen er desværre løbet panden mod en mur på grund af den trængte økonomi. Det er rigtig ærgerligt. Jeg håber meget, vi kan finde en løsning og få de nye idéer i spil, så vi også i fremtiden har en landbrugsmesse, vi kan være stolte af,« lyder det fra Niels Jørgen Thomsen, formand for Østjydsk Familielandbrug.
Landbrugsmessen er ellers fastsat til weekenden 21.-22. maj 2022, men om det bliver en realitet afgøres altså på den ekstraordinære generalforsamling 9. september.