Mystisk tyveri: Stjålet bogautomat er fortsat ikke dukket op

En tung bogautomat tilhørende Syddjurs Kommune blev i juli bortført fra dens faste holdeplads, i indgangspartiet til Dagli’Brugsen i Lime. Bogautomaten er fortsat på fremmede hænder trods Syddjurs Kommunes tilbud om frit lejde.

Artiklens øverste billede
Månedens kup er en fast ingrediens i markedsføringen hos Dagli'Brugsen Lime. Månedens kup i juli var dog af en lidt anden slags end normalt - tyveriet af bogautomaten er fortsat uopklaret.

»Der er desværre intet nyt om den stjålne bogautomat, og vores udmeldinger om »frit lejde« har heller ikke bragt automaten tilbage,« fortæller Claus Pettersson, leder af Syddjurs Biblioteker.

Han undrer sig fortsat over, hvordan det i juli det lykkedes en eller flere tyveknægte uset at slippe afsted med den tunge bogautomat tilhørende Syddjurs Kommune fra dens faste holdeplads, i indgangspartiet til Dagli’Brugsen i Lime.

»Jeg brugte en del tid på at kigge Brugsens videoovervågning igennem, men fandt aldrig billeder af dem, der smuttede med automaten. Det lokale hvor automaten stod er ikke overvåget, så videogennemgangen er lidt kompliceret af kameraernes placering, samt at vi selv ikke er helt skarpe på det præcise gerningstidspunkt,« siger Claus Petterson.

Bogautomaten melder ikke automatisk retur, når den går offline, og da det skete i en sommerferieperiode, er der ikke et dagligt brug af automaten.

Jeg brugte en del tid på at kigge Brugsens videoovervågning igennem, men fandt aldrig billeder af dem, der smuttede med automaten

Claus Pettersson, biblioteksleder i Syddjurs

»Så lige nu afventer jeg situationen i håbet om et lille mirakel - og skulle dette ikke ske, skal vi genanskaffe en automat. Og denne bliver nok skruet fast i væggen,« bedyrer bibliotekslederen.

Landdistriktspolitik

Syddjurs Kommunes biblioteksvæsen forsøger at betjene landdistrikterne bedst muligt, og her spiller bogautomaten i Lime en afgørende rolle, som den gør det i andre byer.

De borgere, der bor i området, kan i bogautomaten hente og aflevere bøger og andre materialer, som de låner af biblioteket.

Automaten består af en touchskærm, en scanningsplade, en printer til kvitteringer og en computerenhed, der styrer det hele.

Det at automaten i sig selv ikke udgør nogen særlig værdi, og at der ingen persondata ligger på enheden, gør derfor dens forsvinden endnu mere mystisk.

»På bibliotekets netværk kan man se, at den sidst har været online torsdag den 15. juli omkring klokken 19. Man kan desuden se, at den kortvarigt har været online igen i den seneste uge, hvor gerningsmændene sandsynligvis har forsøgt at starte automaten op.,« oplyste Syddjurs Kommunes Biblioteker umiddelbart efter tyveriet.

Bogautomatens forsvinden blev fluks meldt til politiet.

En ny automat koster en pæn slat penge.

Indtil Dagli’Brugen i Lime igen får en bogautomat, kan man benytte sig af Det Selvbetjente Rullende Bibliotek, der holder hver onsdag på Ådalsskolen.

Bibliotekets strategi om at være til stede lokalt er på det seneste kommet til udtryk i en ny bogautomat i Byens Hus i Mørke.

Bogautomater findes desuden på Rosmus Skole, Marienhoffskolen i Ryomgård, Dagli’Brugsen i Pindstrup og så forhåbentlig snart igen Dagli’Brugsen i Lime.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.