Sexologen: Tror du på kærligheden?

Dét gør jeg, men brændt barn skyr ilden, siger et gammelt ordsprog som bekendt, og der er mennesker, der har så dårlige erfaringer med kærligheden, at de har lukket deres hjerte.

Go´ morgen Danmark har hen over sommeren haft en hel uge dedikeret til kærlighed med tips om dating med mere. Jeg selv må indrømme, at jeg ikke rigtig har fulgt med, for når jeg har ferie, som jeg har i skrivende stund, så sover jeg længe og kan allerhøjst nå at se rulleteksterne, når det omhandler morgen-tv. Men én af dagene hæftede jeg mig alligevel ved et foto af et par på Go‘morgen Danmarks Facebookside, som havde lagt vejen forbi studiet for at fortælle om deres fælles møde med kærligheden. Billedet blev også rammen for en masse kommentarer om kærlighed og ikke mindst (manglende) tro på kærlighed.

Da jeg kendte parret, som havde besøgt Go‘morgen Danmark, var jeg selvsagt nysgerrig på kommentarsporet, og hæftede mig særligt ved en midaldrende fyr, som tilkendegav, at han for længst havde indstillet jagten på kærligheden.

Når kærlighed gør ondt

Som kærlighedsforkæmper kunne jeg ikke sidde dette overhørig, så jeg skrev til ham, at jeg synes, det var ærgerligt, at han således valgte at opgive kærligheden. For altid. Efter lidt skriveri frem og tilbage, valgte han at skrive en personlig besked til mig, hvor han forklarede årsagen til, at han havde opgivet. På sin vis forstod jeg ham - og mange andre i samme situation, for hvis man gang på gang har oplevet afvisning på afvisning, så er der jo sådan set ikke noget at sige til, at hjertet lige så stille lukker i.

Der er jo ingen tvivl om, at kærligheden er vidunderlig - når man vel at mærke lykkes med den, og når den er gengældt, men den kan modsat også være forfærdelig smertelig.

Jeg valgte at give mig tid til at skrive med denne fyr i løbet af dagen. Han var virkelig ramt og brugte meget tid på at skrive om alle de kvinder, der havde gjort ham følelsesmæssigt fortræd. Jeg kunne godt have ladet ham lulle videre i sin egen selvmedlidenhed, men i stedet rådede jeg ham til at se på sin egen rolle og på det mønster, han øjensynlig var blevet ved med at gentage indtil, han til sidst havde valgt at lukke sit knuste hjerte i.

Vær nysgerrig

Vi har det ofte med at pege ud mod andre og overbevise os selv om, at det er ”de andre”, der er problemet, men i mange henseender bør vi vende blikket indad mod os selv og kigge på, hvad det er ”det ” handler om. Vi bliver nemlig ved med at blive præsenteret for de samme udfordringer - som vi også kan kalde gaver i forklædning - indtil vi har fulgt ”gaverne” til dørs. Ikke nødvendigvis lige de gaver, vi kunne have ønsket os, men i stedet for at smide dem langt væk i håbet om, at vi aldrig mere skal stifte bekendtskab med de følelser, det end må vække i os, så vær i stedet nysgerrig.

Det var hvad, jeg bad denne fyr om. Som dagen skred frem, formåede jeg langsomt at åbne hans hjerte og genoplive en tro på, at kærligheden stadig var og er en mulighed, og han kvitterede med: ”Hvis ikke du ved det, skal du vide, at du er rigtig rar at skrive med”.

Det glædede mig selvfølgelig, men dét jeg glædede mig allermest over, var og er når jeg kan mærke, at jeg kan ”flytte” et menneske og opnå udvikling og bevidsthed.