Hvem er mest aktiv - nord eller syd?

Syv landsbyer på Djursland udfordrer hinanden i Lokaldysten 2021, hvor det handler om at tilbagelægge flest kilometer ved at gå, løbe eller cykle.

Artiklens øverste billede
Syv byer på Djursland deltager i Lokaldysten.

Hvis du er blevet inspireret af OL eller bare trænger til at få luftet løbeskoene, så er Lokaldysten et oplagt sted at fyre den af. Alle uanset kondital kan nemlig være med, når Djursland skal finde det mest aktive lokalsamfund

Det er byerne Tirstrup-Balle, Knebel/Mols, Ryomgård, Allingåbro, Nørager, Vivild og Ådalen, der varmer bentøjet op og strammer cykelhjelmen, når startskuddene lyder fra uge 34 til 37. Først dyster lokalsamfundene indbyrdes i Nord- og Syddjurs, og herefter kulminerer det i en kåring af den mest aktive kommune.

Vi håber selvfølgelig, der kommer mange, som er klar på at give den gas, så vi kan vinde over de andre byer

Mette Bachmann Stefansen, bestyrelsesmedlem i Tirstrup-Balle Idrætsforening.

Så langt som muligt


Lokaldysten er et motionsevent, hvor deltagerne samlet skal bevæge sig så mange kilometer som muligt på to timer. Der kan frit skiftes mellem disciplinerne gang, løb eller cykling.

I Tirstrup skal kampen stå fredag den 3. september mellem kl. 17 og 19, og her giver det i år ekstra meget mening at deltage i dysten, da idrætsforeningen netop har startet et gå-fællesskab.

»Vi er jo sat i verden for at styrke motion og bevægelse, og lokaldysten er også med til at styrke det sociale sammenhold, for man kan være med på tværs af alder og køn. Vi håber selvfølgelig, der kommer rigtig mange, som er klar på at give den gas i et par timer, så vi kan vinde over de andre byer og ikke mindst over Norddjurs«, siger bestyrelsesmedlem i Tirstrup-Balle Idrætsforening, Mette Bachmann Stefansen, med et smil på læben.

Når målstregen er krydset, deles de tilbagelagte kilometer med indbyggertal. De to vindende landsbyer hædres af kommunernes borgmestre, som overrækker førstepræmien på 5.000 kr. til et eller flere udviklingsprojekter.

»Vi er meget stolte af vores lokalsamfund og al den aktivitet, som finder sted i hver enkelt by. Lokaldysten bliver et fremragende event, hvor borgerne står sammen og giver alt, hvad de har, for at vise, hvor aktive netop deres lokalsamfund er,« udtaler Riber Hog Anthonsen, formand for Udvalget for plan, udvikling og kultur, Syddjurs Kommune til DGI Østjylland, som står bag lokaldysten på landsplan.

Fut under forberedelserne

En af fordelene ved motionseventet er i følge DGI Østjylland, at det udvisker betydningen af alder og fysisk formåen. I stedet er sammenhold og kampgejst nøglen til at stå øverst på sejrsskamlen. Derfor er ildsjæle i hver landsby allerede trukket i motionstøjet med en klar plan om at få lokket flere med.

»Hvert et lille skridt tæller og gør en forskel. Både i konkurrencen og for den enkelte borger. Jeg håber, indbyggerne vil løbe, gå eller cykle med, få sig en snak med genboen og opleve det sunde og sjove ved at tage del i fritidslivet, « udtaler Bente Hedegaard, næstformand i Kultur- og fritidsudvalget i Norddjurs Kommune, til DGI Østjylland.

Om det bliver Tirstrup-Balle Idrætsforening, der gennemsnitligt kommer til at bevæge sig flest kilometer, vides ikke. Men uanset, så bliver der fest i Tirstrup den 3. september, for umiddelbart efter dysten inviterer foreningen til spisning for at fejre sit 50-års jubilæum. Om de også kommer til at fejre, at de er det mest aktive lokalsamfund på Djursland, finder de først ud af i midten af september.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.