Ny østjysk rockcafé for babyer: Mandagsmetal
Viruphuset i Hjortshøj har fået et nyt tilbud til de helt små.
Du har prøvet babysvømning. Du har prøvet babysalmesang. Men er det ikke, som om der mangler noget...?
Tag din baby med til MandagsMetal - Hjortshøjs nye rockcafé for babyer og deres forældre!
Her kan man have det hyggeligt med andre forældre og de allermindste Hjortshøj-borgere. Der vil være gedigen hegn på anlægget (med babyvenlig volumen), som vi kan danse med babyerne til. Der vil være madrasser, så vi kan lave motorikøvelser - livets første moshpit - med børnene, mens Pantera for en gangs skyld erstatter Paw Patrol.
Og så vil der hver mandag være heavy metal fællessang på lejrbålsguitar for de små til at runde formiddagen af.
Der er frisk kaffe på kanden, og der er mikroovn og pusleplads i huset. Alle er velkommen i Viruphuset til et hyggeligt babyfællesskab med højt humør og hornene i vejret!
Mandag kl. 10.00-12.00, Hjortshøj, gratis, kræver ikke tilmelding.