Street Art Festival rykker ind på Aarhus Ø

Strålende farver, finurlige temaer og forunderlige motiver bliver til på havnepromenaden, når dette års Street Art Festival udfoldes på Aarhus Ø i forbindelse med festival Sailing Aarhus Week under Aarhus Festuge.

Artiklens øverste billede
I år rykker Street Art Festivalen fra Frederiks Allé til havnepromenaden på Aarhus Ø. Der kan man gennem hele festugen opleve 12 værker blive til. Arkivfoto

Sailing Aarhus og Galleri Grisk står bag Street Art Festival 2021 på Aarhus Ø, hvor seks alsidige kunstnere fra ind- og udland skaber 12 værker i perioden fra 31. august til 5. september.

Det sker på havnepromenaden ved Jette Tikjøbs Plads. Festivalen er et projekt, der på sigt kan vokse sig større og er inspireret af den populære street art-festival på Frederiks Allé.

Da festugen senest blev afviklet i 2019, fandt street art-festivalen sted på Frederiks Allé, hvor den tiltrak intet mindre end 161.000 unikke besøgende. Kunstformen er derfor en ’proven winner’ blandt festuge-gæsterne, hvilket giver god mening, forklarer street-artist Peter Birk, der med Galleri Grisk kuraterer festivalen.

»Street art er kunst i øjenhøjde. Det er noget, som alle kan forstå og få noget ud af på tværs af aldre og klasseskel. Det fantastiske ved street arten er, at det har en bred appel. Vi befinder os ikke på et museum, hvor gæsten har visse forventninger. Settingen er helt nede på jorden, mens udstillingen forandres dagligt. Det giver et output, du ikke havde regnet med,« siger han i en pressemeddelelse.

»Det er også unikt at flytte kunstneren ud af sit værksted og stille vedkommende i en sårbar position, hvor gæsten kan se kunstneren lave fejl. Normalt ser du kun det færdige resultat, men her kommer gæsten tæt på og kan følge hele processen på godt og ondt,« fortæller Peter Birk.

Skal trække folk til

Seks alsidige kunstnere fra Danmark, Rusland, Tyskland og Østrig vil fra 31. august til 5. september indtage deres arbejdsplads på promenaden fra Aarhus Internationale Sejlsportscenter ved Jette Tikjøbs Plads.

Der vil de forme i alt 12 værker på fem X fem meter store vægge skabt til lejligheden.

»Vi gør det for at vise vores lokation frem på en ny måde og binde bro mellem interessen for kunst, kultur og sejlsport. Vi vil skabe en maritim festival, der fremmer kulturelle aktiviteter og skaber liv i vores baghave her ved Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Det tror vi kan være med til at skabe nysgerrighed og tiltrække et bredere publikum, end dem der umiddelbart er her for sejlsporten,« fortæller Jon Koch Hansen, direktør for Sailing Aarhus.

Gratis og åbent

Kunstprojektet er i første omgang på forsøgsbasis, men Jon Koch Hansen håber, at den i de kommende år kan blive en integreret del af Sailing Aarhus Week med artisttalks, workshops og meget andet.

Der er gratis adgang til Street Art Festival 2021, og ved sejlsportscentret vil der være streetfood, drikkevarer og meget andet.

Lokationen bare få meter fra vandet skal inspirere kunstnerne i den kreative proces, og resultaterne i de ’åbne værksteder’ kan opleves hver dag i perioden fra klokken 14.00 – 20.00.

tahmasbi

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.