Debat om plejehjem
Profilplejehjem i Aarhus - er det nytænkning?

Efter de ulykkelige sager på aarhusianske plejehjem er der brug for nytænkning. Måske er profilplejehjem en af de nye veje? Det er emnet for et debatmøde 6. september kl. 19-21 i Lille sal på Dokk1.
Profilplejehjemmene giver mulighed for fællesskaber mellem beboere, som har de samme interesser. Profilerne er sport, mangfoldighed, håndværk, kunst og musik, mad og LGBT. På mødet drøftes om profilplejehjem er en mulighed for nytænkning i Aarhus?
To forstandere fra københavnske profilplejehjem vil fortælle om deres erfaringer. Det er forstander Marie Louise Hald Nicolaisen fra Ørestad Plejecenter på Amager, der har fokus på kunst og kultur, og forstander Henriette Højsteen ’Slottet’ i De Gamles By. De har fokus på LGBT-personer.
Forvaltningschef for Plejehjem i Aarhus Kommune Annette Secher vil se på mulighederne set fra et Aarhus perspektiv.
Ordstyrer på mødet er formanden for Ældrerådet i Aarhus Kommune Jan Radzewicz.
Alle interesserede er velkomne, deltagelse er gratis, men der er et begrænset antal pladser. Tilmeldingsfrist 1. september på https://bit.ly/2VzSZwi .
gs