Flygtninge på Lesbos i Mølleparken

Lige nu kan man i Mølleparken opleve udstillingen ’Mennesker fra Moria’, der handler om flygtninges vilkår i Moria-lejren på Lesbos. Udstillingen, der består af 10 store plancher, kan ses frem til 12. juli.
I december måned stod udstillingen på Kgs. Nytorv i København, og den har senest været forbi Slagelse, Rudkøbing, Grenaa, Slagelse og nu står den i Mølleparken i Aarhus.
Udstillingen er arrangeret af Margrete Auken og den Grønne gruppe i Europa-Parlamentet i samarbejde med bl.a. Michael Graversen, fotojournalist og dokumentarist, og en flygtning, som selv har dokumenteret sit ophold i lejrene.
Byrådet i Aarhus har tidligere sagt nej til frivilligt at tage imod flygtningebørn fra Moria. Margrete Auken ønsker med udstillingen at fortælle, at ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Derfor er det vigtigt, at også kommuner tager denne slags initiativer. Det er dog i sidste ende ikke kommuners ansvar at skabe en mere human flygtningepolitik. Den kamp skal tages i EU.
Margrete Auken har været medlem af Europa-Parlamentet for SF siden 2004, hvor hun er med i gruppen af de Grønne/ Europæiske Frie Alliance.
gs