Internationalt topnavn aflyser Northside-optræden
Den engelske artist aflyser sin koncert på den aarhusianske festival grundet logistiske udfordringer.
Så man frem til at se og høre den engelske rock-singersongwriter Sam Fender på dette års Northside-festival, så kan man godt tro om igen.
For musikeren har aflyst sin tur forbi den aarhusianske musikfestival. Det oplyser Northside på Facebook.
»Vi er kede af at meddele., at Sam Fender er blevet nødt til at aflyse sin koncert på NorthSide pga. logistiske udfordringer. Vi har modtaget følgende statement fra ham: “Sam Fender has had to cancel NorthSide due to logistical issues. We apologise to fans in Denmark and plan to be back soon.”« skriver festivalen i opslaget.
Sam Fender er blandt andet blevet beskrevet som Newcastles svar på Bruce Springsteen, og har flere meget lyttede sange bag sig. På Youtube har hans ’Seventeen Going Under’ i skrivende stund ramt 26 millioner views.
Til at tage over for den unge engelsk sangskriverstjerne melder Northside, at man har taget danske Hans Philip ind som erstatning. Han er blandt andet kendt fra duoen Ukendt Kunstner.
Northside løber ad stablen 1.-3. juni i Eskelunden.
am