Grev Henrik er blevet konfirmeret i Paris: Jeg var lidt nervøs

Torsdag er kongefamilien - med undtagelse af dronning Margrethe - samlet til grev Henriks konfirmation.

Artiklens øverste billede
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det var ikke uden en vis nervøsitet, at grev Henrik torsdag trådte ind i de voksnes rækker ved sin konfirmation i Den Danske Kirke, Frederikskirken, i den franske hovedstad, Paris.

Det fortalte konfirmanden, som er søn af prins Joachim og prinsesse Marie, da familien mødte pressen efter ceremonien.

»Jeg var lidt nervøs i starten, men ellers gik det helt fint,« sagde han ifølge Billed-Bladet og tilføjede:

»Jeg synes, det gik som det skulle. Rigtig dejligt at vide, at alle kom for at se mig, og det var dejligt.«

Da han blev spurgt om, hvad han ønsker sig, svarede han ifølge Billed-Bladet:

»Jeg har bare ønsket mig at se min familie og mine venner samlet ét sted.«

Grev Henrik er torsdag omringet af sin familie - med undtagelse af farmor dronning Margrethe, som ikke deltager på grund af genoptræning efter en rygoperation.

Men kronprinsparret var til stede.

Prinsesse Marie fortalte de fremmødte journalister, at det ”betyder alt” at have familien samlet.

»Det var meget, meget rørende. Jeg var meget bevæget, og jeg er selvfølgelig meget stolt af Henrik,« fortalte hun ifølge Billed-Bladet.

Højtideligheden afholdes i Frankrig, hvor grev Henrik har boet siden 2019, fordi prins Joachim blev optaget på en militæruddannelse i landet og siden fik job som forsvarsattaché på den danske ambassade i Paris.

Grev Henriks konfirmation i Paris bryder en mangeårig tradition.

Grev Henriks brødre, greverne Nikolai og Felix, er begge konfirmeret i Fredensborg Slotskirke i Nordsjælland.

Det forgangne år har der været meget fokus på prins Joachim og prinsesse Maries børn.

Det skyldtes, at grev Henrik, hans brødre og lillesøster 1. januar fik frataget deres prinse- og prinsessetitler. En beslutning, som dronning Margrethe tog.

Det skulle give de fire søskende friere rammer til at skabe deres egne tilværelser uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til kongehuset indebærer, lød begrundelsen.

Dronning Margrethe fastholdt beslutningen, selv om det kastede familien ud i en krise, som grev Henriks forældre italesatte offentligt.

Til sommer flytter familien fra Frankrig og tværs over Atlanten til Washington. Her tiltræder prins Joachim en stilling som forsvarsindustriattaché ved den danske ambassade.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.