Classic Motor Event i Ebeltoft aflyst

På trods af at ansøgningen blev sendt i august sidste år, og der tidligere tre gange er givet tilladelse til præcis samme arrangement, så kan ansøgningen om at udvide et løb på Ring Djursland til tre dage ikke godkendes i år, og dermed aflyses paradekørsel til Ebeltoft

Artiklens øverste billede
Hans Pallesen ærgrer sig over, at han og Ring Djursland i år ikke kan få tilladelse til at Classic Motor Event kan løbe over tre dage og derfor må aflyse optog og udstilling af en sjælden samling motorcykler i Ebeltoft. Privatfoto

Det er en noget ærgerlig Hans Pallesen, idémanden bag Classic Motor Event i Ebeltoft, der nu må aflyse arrangementet, fordi Syddjurs Kommune ikke har kunnet godkende ansøgningen. En ansøgning, som de i øvrigt har godkendt de sidste tre år, og som blev sendt ind i august sidste år.

»Vi har altid haft et godt samarbejde med Syddjurs Kommune, og det her er selvfølgelig en ærgerlig situation,« siger Hans Pallesen.

Han er selv aktiv motorsportsudøver og har gennem flere år arbejdet i kulissen bag Fonden for Ring Djursland Motorsport og Aarhus Motor Klub, som hvert år arrangerer et DM, NM og EM for Classic motorcykelløb med deltagere fra det meste af Europa, og med en masse meget dyre, spændende, og unikke motorcykler. 

250 cykler

I weekenden 20.-21 maj forventes omkring 250 Classic motorcykler til arrangementet på Ring Djursland, som bliver det største af sin art i Danmark nogensinde.

Programmet på Ring Djursland byder også på faldskærmsudspring, demonstration af el- motorcykler, opvisning af professionelle motorcyklister, samt træf fra flere MC / knallert klubber i Danmark, og meget andet.

Med ambitionen om at brede motorstemningen fra arrangementet ud til hele kommunen, har Hans Pallesen derfor de sidste år arrangeret, at de klassiske motorcykler kører i parade til Ebeltoft og udstilles til glæde for benzinglade besøgende. På grund af corona blev den plan aflyst i både 2020 og 2021, men sidste år lykkedes det, og det blev en festdag i Ebeltoft. 

Ikke godkendt

I år skulle motorcyklerne have besøgt byen lørdag 20. maj, men det kan så ikke lade sig gøre, da ansøgningen denne gang ikke er blevet godkendt af Syddjurs Kommune. Ansøgningen står Fonden for Ring Djursland bag, og den søger om lov til at lave løb over tre dage i stedet for to, som er det, der normalt er rammen for løb på Ring Djursland.

Afslaget på ansøgningen betyder, at hele arrangementet på Ring Djursland nu skal laves om, og det kan få store konsekvenser.

»Nu skal vi presse det hele sammen på lørdag og søndag 20. og 21. maj, og derfor må vi aflyse de fleste af de tilstødende aktiviteter, herunder udstilling og paradekørsel i og omkring Ebeltoft. Det her program har ligget fast i meget lang tid, og vi gik selvfølgelig ud fra, at vi fik godkendt ansøgningen. Nu skal vi så lave det om i sidste øjeblik, og det betyder, at vi har måttet gå bodsgang til det internationale motorsportsforbund, da arrangementet kræver en godkendelse fra dem.«

Hans Pallesen forklarer, at arrangementet er helt unikt og meget eftertragtet af andre lande.

»Med det her rod risikerer vi, at et af de andre lande, som meget gerne vil have fingre i det her event, lykkes med det, og det ville være ærgerligt, for Ring Djursland gør virkelig kæmpet for at bevare det her i Danmark. Det ville være et stort tab, hvis det kommer på andre hænder, og så er det jo også ærgerligt, at Ebeltoft går glip af den store eksponering, som Classic Motor Event gav byen sidste år. Der var deltagere fra ni lande,« siger han og understreger, at eventet er blevet til i samarbejde med Handelsstandsforeningen i Ebeltoft, som selv sagt også har været glade for det, og derfor også er ærgerlige over, at det i år bliver aflyst.

»Egentlig var der i denne omgang fra forvaltningen lagt op til, at tilladelsen skulle skrives ind i en miljøgodkendelse og dermed gøres permanent, og måske er det det, der har forsinket behandlingen af ansøgningen,« vurderer Hans Pallesen. 

Mere kompliceret end som så

Ebeltoft Folketidende har rettet henvendelse til Syddjurs Kommune og spurgt, hvorfor ansøgningen i år ikke er blevet godkendt.

Morten Hundahl, afdelingsleder for Miljø og Teknik i Syddjurs Kommune, forklarer, at sagen desværre er kompliceret.

»Vi har ikke sagt nej til motorcykeloptog i Ebeltoft. De har selv opgivet arrangementet, fordi vi ikke har mulighed for at give Tradium tilladelse til at afholde det efterfølgende tre dages EM-motorløb for veteranmotorcykler på Ring Djurslands baneanlæg ved Pederstrup – et løbsarrangement på tre dage.«

Årsagen til dette er, at Tradium i deres miljøgodkendelse kun har tilladelse til at afholde fire løbsweekender á to løbsdage om året. 

Baggrunden for dette antal kan søges i Tradiums forhistorie med naboklager, og hvor miljøklagenævnet og domstolene har været indblandet. Dette har ført Tradium op i et hjørne for virksomhedens drift og er også forklaringen på den gigantiske støjvold/væg ud mod Pederstrup by, som ligger ret tæt på motorbanen, fortæller afdelingslederen.

»Vi har tidligere (i 2022) givet dispensation til et tilsvarende løbsarrangement, som blev påklaget til Miljø- og fødevareklagenævnet. Klagenævnet stadfæstede denne dispensation på den betingelse, at der var tale om en enkeltstående begivenhed. Fordi Tradium nu søger om nyt tilsvarende arrangement bliver vi nødt til at give afslag, og i stedet arbejde på et tillæg til nuværende miljøgodkendelse, som åbner op for flere løbsdage på mere permanent basis.«

»Denne sagsbehandling – som i sagens natur er en lidt tungere proces end en dispensation jf. førnævnte forhistorie – er påbegyndt, men Tradiums driftsledelse meddelte os i sidste uge, at de aktuelt ikke havde tid til at fremsende supplerende oplysninger til sagsbehandleren.«

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.