Kirkehøjskoledag med lokalt islæt
Det starter med morgensang i Hammel Kirke lørdag 21. september. Kirkehøjskoledagen fortsætter i Tinghuset med foredrag af forhenværende kontorchef på godset Palsgaard, Knud Søndergaard, hvis bog om Asta Grundtvig udkom her 8. september 2013 på Grundtvigs 230 års fødselsdag.
Asta Grundtvig har lokaltilknytning. Hun er født på Wedelslund ved Skørring
På Frijsenborg
Faderen døde få måneder efter hendes fødsel, moderen døde året efter. Søskendeflokken blev derfor delt, og Asta og hendes tvillingbroder Erhard fik deres hjem hos farbroderen og tanten, lensgreveparret Frijs på Frijsenborg.
Asta blev så gift med kammerherre, geheimekonferensråd Holger Christian Reedtz til Palsgaard.
Han døde i 1857, og Asta sad da tilbage på godset med deres 4 børn, hvoraf det mindste var født en uge før.
Med børnene rejste hun i august samme år til København. Her mødte hun Grundtvig og de blev gift.
Fru Asta satte ved sit imødekommende væsen et stærkt præg på det grundtvigske hjem gennem den store gæstfrihed, hun udfoldede i villaen" Gladhjem" og senere på "Store Tuborg". Her var alle lige velkommen - studerende, soldater, højskoleelever, kunstnere, rigsdagsmænd, håndværkere, højskolefolk, præster og bønder.
I den grundtvigske storfamilie rådede der med digterpræstens egne ord: "et jævnt og muntert, virksomt liv på jord".