Må aflyse igen: Jørgen Leth indlagt og Jørn Mader er blevet syg

Arrangørene slår dog samtidig fast, at man arbejder på at finde en ny dato for arrangementet.

Artiklens øverste billede
Kommentator-duoen Jørgen Leth og Jørn Mader under Tour de France i 1996, hvor Bjarne Riis vandt. Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen

TV2’s tidligere kommentator-duo til at dække Tour de France, Jørn Mader og Jørgen Leth, skulle tirsdag aften have holdt foredrag om et langt liv med det ikoniske cykelløb i Musikhuset i Aarhus under titlen ’Den Sidste Tour’. 

Men for anden gang må publikum skyde en hvid pil efter at se og høre de to kommentator-koryfæer fra den store scene midt i byen. Og det skyldes, at Jørn Mader er blevet syg, og at Jørgen Leth i weekenden er faldet uheldigt, og nu er indlagt. 

Det fremgår af den mail, som billetmodtagere mandag har modtaget fra arrangørene Tikko og Musikhuset. 

»De kan uafhængigt af hinanden desværre ikke tage turen til Aarhus og må begge melde afbud til arrangementet i morgen d. 21.03.2023. Jørn er blevet syg - og Jørgen er i weekenden desværre faldet så uheldigt, at han pt. er indlagt. Vi sender dem begge masser af tanker og ønsker god bedring,« lyder det i mailen.

Arbejder på at finde ny dato

Det er anden gang foredraget i Musikhuset bliver aflyst og rykket til en ny dato. Den oprindelige dato var 26. september, men her satte sygdom også en stopper for det.

Til Din Avis Aarhus bekræfter Thomas Krogh Råhlin, kommunikationsansvarlig for Musikhuset, aflysningen.

»Det er brandærgerligt, for der er jo mange, der havde glædet sig til at se ’Den Sidste Tour’ og høre de mange spændende historier, de gemmer på - så det er superærgerligt. Men det kan vi ikke ændre ved, og det vigtigste er jo, at Jørn (Mader, red.) bliver rask, og at Jørgen (Leth, red.) kommer sig over sit fald,« siger han. 

Thomas Krogh Råhlin ved ikke, hvordan de to erfarne herre helt præcist har det i skrivende stund, men han slår fast, at man arbejder på at finde en ny dato for foredraget. 

Din Avis Aarhus har været i kontakt med Jørgen Leths manager, der kort meddeler, at han har det godt efter omstændighederne.

Sender varme tanker

I mailen fra arrangøren Tikko lyder det også:

»Vi er klar over, at vi allerede én gang har måtte udskyde denne helt særlige aften, men håber virkelig på forståelse. “Den sidste Tour” foredraget er Jørgen Leth og Jørn Maders sidste offentlige optræden sammen - og vi synes de begge har fortjent en chance for at slutte deres turné med bravour. Vi har derfor valgt at arbejde på at finde en ny dato i nærmeste fremtid, så du ikke bliver snydt for denne fantastiske, underholdende og nostalgiske cykel-finale!« 

Her fremgår det også, at billetkøbere har mulighed for få pengene tilbage, når en ny dato er meldt ud. 

»Men (vi) takker indtil da for forståelsen og tålmodigheden - og sender masser af varme tanker i retning af både Jørgen og Jørn,« lyder det afslutningsvist fra arrangørene.

Det er ikke mere end et par dage siden, at Din Avis Aarhus lavede et stort interview med Tour-eksperten og bysbarnet Leth i anledningen af hans forestående foredragsvisit. Her fortæller han også, at kroppen har drillet, siden et altødelæggende jordskælv i Haiti næsten pulveriserede hans hus i byen Jacmel tilbage i 2010. Du kan læse hele interviewet her.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.