Lars Lilholt - The Movie: Film og fødselsdag
I forbindelse med sangerens fødselsdag udsendes en portrætfilm.
Musiker, sanger, fortæller, troubadour.
Kært barn har mange navne - Lars Lilholt har to.
Tirsdag 14. marts fylder han 70 år og i den forbindelse udgives portrætfilmen »Lars om Lilholt«.
Det oplyser hovedpersonen på sin Facebook-side.
»Lars om Lilholt« bliver vist som en del af filmfestivalen CPH:DOX. Filmen vises i den store sal 3 i Grand Teatret i centrum af København klokken 17.00.
Det er Henrik Veileborg, der står bag »Lars om Lilholt«, der også sendes tirsdag aften på TV2 Charlie.
I filmen fortæller han om sit liv i musikken, og om ’vendepunkter, der har haft betydning for ham som menneske, musiker og sangskriver’, står der i beskrivelsen.
Filmen varer 50 minutter.
Efter filmen i Grand Teatret er der fællessang til ære for Lilholt.
jro