Det var hærværk: Nu skal kunstner i fængsel og betale kæmpe erstatning

Ibi-Pippi Orup Hedegaard tilstod i sidste uge hærværk. Hun er idømt fængsel og skal betale 1,9 millioner.

Artiklens øverste billede
Efter at være blevet overhældt med kontaktlim af kunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard, er det lykkedes konservatorer at restaurere Asger Jorns maleri Den foruroligende ælling. Foto: Anders Holst Pedersen/Ritzau Scanpix

Provokunstner Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der i sidste uge tilstod hærværk begået mod et Asger Jorn-maleri, idømmes halvandet års fængsel.

Desuden skal hun betale knap 1,9 millioner kroner i erstatning for det hærværk, hun udførte.

Det har Retten i Viborg mandag afgjort.

Fængselsstraffen er gjort ubetinget. Det vil sige, at den skal afsones.

Retten har i sin afgørelse lagt vægt på, at hærværket var planlagt, at det var ”usædvanligt groft”, og at det blev begået mod en anerkendt museumsgenstand.

Desuden lagde dommeren vægt på, at der var sket skader for et betydeligt beløb.

Ibi-Pippi Orup Hedegaard erkendte i et retsmøde i sidste uge, at hun med lim og permanent tusch udøvede groft hærværk mod et Asger Jorn-maleri på Museum Jorn i Silkeborg i april sidste år.

Desuden sagde hun, at hun var indstillet på at betale det erstatningskrav, der var rejst imod hende. Sagen er behandlet som en tilståelsessag.

Tuschen, hun skrev med, trængte ind i malingen, og limen lagde sig ind i de revner og krakeleringer, der var i maleriet.

Derfor måtte det restaureres, og maleriet ”Den foruroligende ælling” var ikke at se på nogen af Museum Jorns vægge i næsten et halvt år.

I fraværsperioden arbejdede kunstkonservatorer med at gennemgå værket med mikroskop og restaurere det stykke for stykke. Det lykkedes at fjerne så meget af skaderne, at ”det ikke er et sminket lig eller et stærkt restaureret billede, vi har fået tilbage”.

Det fortalte museumsdirektør Jacob Thage til Midtjyllands Avis i oktober 2022. Da værket kom op at hænge igen, var det bag glas for at beskytte mod ny hærværk.

Beløbet på næsten 1,9 millioner dækker over det arbejde, der ligger bag restaureringen, samt en vurderet værdiforringelse af værket som følge af hærværket. Det præcise beløb er 1.889.350 kroner.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.