Jorden rundt på cykel
En anderledes "globetrotter" fortæller
Antropolog og eventyrer Nicolai Bangsgaard har over fire år gennemført ekspeditionen "Jorden rundt – på cykel", og det er blevet til et visuelt foredrag med masser af anekdoter, billeder og videoklip.
Det kan opleves søndag 18. september kl. 14.30 i Farum Kulturhus, når man slår dørene op for sæsonens første særarrangement.
Hør bl.a. om cykelstyrtet i 4.800 meters højde i det mennesketomme og iskolde Tibet, om sorgløse superdage på paradisiske Stillehavsøer og et javanesisk bryllup i svedig lycra og cykelsko.
Eller hvad med en vanvittig topfart på 108 km i timen?
Der er fri entré for Farum Kulturhus Venner, mens der skal betales entré for andre.