Hal B på musikkens vinger
Under Hammel Hestemarked danner Hal B rammen om de største musikbegivenheder.
Både fredag aften og lørdag aften går det løs med musik og dans i Hal B under Hammel Hestemarked. Her en oversigt.
Poul Krebs med nyt og gammelt
Når Poul Krebs med nyt band indtager Hal B fredag 2. september fra kl. 22.00 under Hammel Hestemarked, så er der lagt op til en koncert af de store. Poul IKrebs har faktisk i de sidste mere end 30 år solgt mere end en million skiver i Danmark.
Det er jo med et helt nyt album ?Magnolia Tales? i bagagen og et nyt band i ryggen, at Krebs går på scenen. Det nye album er Poul Krebs første engelsksprogede i karrieren. Det er indspillet i vinterens løb i Austin i Texas i samarbejde med produceren og guitaristen Charlie Sexton. Han er til daglig kapelmester og guitarist for ingen ringere end Bob Dylan.
Ved Hammel Hestemarked vil sange fra det nye album naturligt blande sig med Greatest Hits og andre højdepunkter, fra det efterhånden meget omfattende og populære bagkatalog, der er signeret Poul Krebs.
Så må der danses
Når klokken passerer midnat, vil Hal B give genlyd af et band fuld af energi:
KopiBandet.dk spiller hits og kun hits, og gør det hele natten lang. De spiller alle de gode gamle sange, men lover også altid at være opdateret med det bedste af det nyeste! KopiBandet.dk består af Sarah Krogh Møller på sang, gøjl og blikfang, Allan på bas, kor og spass og Mikkel Farsø på trommer og dårlige jokes.
KopiBandet spiller numre af de største bands og kunstnere. Man kan f.eks. danse til sange af Sanne Salomonsen, Medina, Pink, Roxette, Lady Gaga, Michael Jackson og en masse Grand Prix sange.
Robbie og Queen
Lørdag aften fra kl. 21.00 står den på mere ?kopi?, idet både Queens og Bobbie Williams skal hyldes.
Robbie Williams Jam startede i foråret 2001, og efter over 500 koncerter i Danmark, men bl.a. også Frankrig, Irak, Færøerne og Grønland, må man sandelig sige, at bandet i dén grad har indfriet de store forventninger.
Robbie Williams Jam består af virkelig rutinerede drenge, der har spillet overalt - lige fra de store festivaler til alle landets klubber og spillesteder med bands som Nik og Jay, Kid Kreole & The Coconuts, Innocent Blood, Hotel Hunger, Rollo & King, Baal samt med en del af de populæreste jambands gennem tiden.
Robbie Williams Jam spiller naturligvis alle de store hits fra Robbie Williams' plader
? fra Angels, Rock DJ og Feel til Tripping, Advertising Space til Love Light.
We will rock you
Det danske band Queen Jam er blevet en stor succes hos publikum. En succes, som bandet selv forklarer med, at Queen Jam gør meget ud af at spille autentisk og levere gennemarbejdede fortolkninger af Queens fantastiske sange.
Fra hårde rocknumre med de kendte guitarriffs til stille ballader og de store symfoniske, operaagtige melodier kommer Queen Jam godt rundt i Queen-perioden fra 70"erne og 80"erne. Alle melodier er velkendte, og Queen Jam indtager scenen med stor lyd, flotte vokaler, lækkert flygel- og keyboardspil og ikke mindst ?Brian May"s? velkendte guitarsound
Bjørn og Roger
Traditionen meget tro går Bjørn & Okay på scenen søndag eftermiddagen efter de gratis sildemadder. Så plejer dansegulvet at være fyldt fra første nummer.
Lørdag eftermiddag fra kl. 14 er det Roger And Over, der spiller. Deres største hit må vel siges at være: Volvo B18.