Åben Have i Hinnerup
På Rønvangen 101 i Hinnerup har Lissy og Elmer Aagesen deres hus og have. Haven er helt speciel, og nu har man igen chancen for at kigge indenfor.
Det sker lørdag 6. og søndag 7. august kl. 10-17.
For øjeblikket blomstrer specielt klematis, Roser, dagliljer, liljer og fuchsia, og man kan se mere end 1.000 billeder fra haven på www.aagesenshave.dk, som på fem måneder har haft 50.000 besøg.
Forandrer sig hele tiden
Haven på Rønvangen er 950 kvadratmeter og 39 år gammel. Den må siges at være en plantesamlerhave, og den er under stadig forandring.
Den er tilplantet med ca. 2300 forskellige vækster med blandt andet ca. 175 klematis, 200 liljer, 50 japanske dværgahorn, 150 iris og 75 hemerocallis.
Natursten og bede
Ud over de nævnte typer er der rigtig mange forskellige Agapanthus, Allium, Arisaema, Bregner, Corydalis, Erythronium, Fuchsia, Hosta, Muscari, Primula, Rhododendron, Roscoea, Roser, Trillium, og et væld af andre stauder samt 300 tilplantede krukker.
I haven er der også talrige hævede bede omkranset af natursten og tilplantet med mange specielle træer, buske og surbundsplanter.
Græsplænen fungerer sammen med pigstensbelagte stier som gangarealer mellem bedene.
Haven har ved flere lejligheder været vist på TV, blandt andet i udsendelsesrækken ?Helges skønne haver?.
Hvis man er forhindret de to nævnte dage, har man igen chancen 20. og 21. august.
Selskaber modtages i øvrigt efter aftale.