Folkefest med cykelløb
Hadsten fik sit cykelløb tilbage og kvitterede med et flot arrangement i fransk stil
Torsdag aften blev Danmarks hårdeste gadeløb afviklet i Hadsten. Søndergade med en gennemsnitlig stigning på 7 procent trak tænder ud. Både hos de professionelle og talenterne. Og hos Team Rotary Favrskov, der fik lov at køre forrest i feltet på første omgang.
"Er du ensom" lød det over højtalerne fra Medina. Og det var vi bestemt ikke. Men antal publikummer var færre end for tre år siden, da løbet sidst kørte. Et afbræk på to år kan mærkes.
Rent cykelsportsligt var der ikke topkarakterer. Ikke mange profiler var til start. Chris Anker Sørensen var taget på hospitalet for at føde. Brian Vandborg fra Touren måtte udgå. Han var syg og træt. Tilbage var Nicki Sørensen, som også meddelte sin utrolige træhed efter Tour de France, men alligevel var det ham, der arbejde hårdt i hovedfeltet og ramte en sjetteplads. Han blev også kåret som aftenens fighter. Vinderen var Lasse Bøchman, som hører til i de ret ukendte rækker.
Vi bringer billeder fra løbet og fra folkefesten, der foregik over hele byen til sent på aftenen. På nettet kan man også se en video fra aftenen.
Video: Kom med til grillfest på kanten af gadeløbet.
Flere billeder i "Folkefest med billeder".