Præsten vil gerne blive klogere

Han har været klokkerdreng, er OB-fan, tillidsmand, vild med Lars von Trier og litteratur med kant. Ole Hyldgaard, præst i Hammel og Voldby.


Han blev næsten født ind i det. Hjemme i Odense var hans far kirketjener, så Ole kom hurtigt med som hjælper. Når der skulle ringes med klokkerne eller gøres rent. Men det var først i gymnasiet, ønsket om et præsteembede var målet. "Blandt andet fordi jeg havde stor omgang med præsterne derhjemme," fortæller Ole Hyldegaard.

Hammel via Skagen

Som 28-årig blev han præst. Det blev til seks og et halvt år i Skagen, indtil han slog sig ned i Hammel med familien i 1998.


Nu er julen, påsken og konfirmanderne overstået!
"Ja, men der er meget at lave alligevel. Der er f.eks. mange bryllupper om foråret og efteråret. Og så er der mange møder i underudvalgene, fordi jeg jo har to sogne," siger Ole Hyldegaard, der også har et specielt hverv, der ikke er særlig krævende: "I A.C. Stiftelsen, der er et non-profit-foretagende og som bestyrer den gule villa for håndværksenker på Nørrevangsvej, står i reglerne, at bestyrelsen er selvsupplerende, men at præsten altid skal være med," lyder det fra Ole Hyldegaard, der også har mange andre tråde tilbage til fortiden.

Film er langsommeligt

"Historie og ikke mindst lokalhistorie interesserer mig, fordi jeg gerne vil blive klogere. Kende mere til baggrunden for mange af dem, jeg møder. Finde ud af, hvorfor Hammel har udviklet sig til det, den er i dag," siger præsten, der også har et par lokalhistoriske bøger på samvittigheden. I øjeblikket er han sammen med Poul Nørgaard fra Lokalhistorisk Arkiv i gang med den langsommelige proces, det er at redigere Hammels liv sammen af filmklip.

"Poul ved en masse om de personer, der optræder. Derfor lærer jeg en masse af ham. Til gengæld ser jeg på det med nye øjne og sørger forhåbentlig for, at det indforståede bliver sorteret fra," siger Ole Hyldegaard, der pønser lidt på en artikel om Helga Pedersen fra Anbæk, hvis forældrene var gartnere. For godt og vel 50 år siden blev hun en af de første kvindelige præster i Danmark. Noget som ikke huede biskoppen, som end ikke ville hilse på hende. Det var der megen polemik om dengang.

Fodbold og kanter

"Far, hvorfor skal vi altid til fodboldkampe, hvor vi er i mindretal?" Sådan lød det fra en af døtrene, Helene på 18 og Amalie på 16, når familien var rundt i Jylland for at følge OB's kampe. "Jo, jeg er stadig OB-fan," indrømmer faderen, der nu er med sønnen, Andreas, på 8 til fodbold. Han bliver dog på sidelinjen, og han råber ikke.


Litteratur og film?
"Helst noget med kant på. Film af Lars von Trier. Glæder mig til Melancholia. Og f.eks. "Drømmen" af Niels Arden Oplev. Aldrig krimier. Ikke megen dansk litteratur. En undtagelse er Flemming Jensen. Han har kant, og jeg kan fint sidde under sydens sol og læse hans bøger fra Grønland," lyder det fra manden, der også hører P1 for at blive klogere.


Mad og ferier?
"Ferier er typisk en uge nede i solen. I år bliver det dog Berlin og lidt længere sydpå. Men vi har også et sommerhus på Djursland. Jeg laver tit mad på hverdagene sammen med Andreas. Det er nok det traditionelle nordiske køkken, men med nyt og spændende tilbehør," slutter Ole Hyldegaard, der faktisk også er tillidsmand for præsterne her i provstiet: "Der er nu andre tillidsmænd, der bliver kaldt ud oftere end mig."

 

Stafetten videre

Ole Hyldegaard sender sommerens stafet videre til kollegaen Anne Mete Fruelund Andersen, præst i Hinnerup Kirke.