Hinnerup-præst med fornemmelser for naturvidenskab

Hun er vokset ud af militærstøvlerne, hun synger i telefonen, har oplevet store, sociale skel i USA, laver gerne mad fra Østen og er vild med historiske romaner. Anne Mette Fruelund Andersen, præst i Hinnerup Kirke. Det blev hun for et år siden.

Guitar og sang

"Jeg er helt tidstypisk: Har mand og tre børn på 6, 8 og 11 år, er 35 år og bor i Højbjerg. Jeg skal have en hverdag til at fungere ligesom mange andre, og samtidig er jeg præst," fortæller Anne Mette, der er lokal forankret, idet hun er opvokset i Trige. "Resten af min familie var gode til at tjene penge. Jeg sværmede for socialismen med pandebånd og militærstøvler," lyder det fra præsten, som da også kan spille guitar og synge. "Jeg har prøvet at synge salmer i telefonen, dengang jeg arbejde i Sct. Nikolai Tjenesten i København!"

Kirken og hverdagslivet

"Jeg passede ikke ind i noget, og så kunne jeg lige så godt gøre en dyd ud af det og blive præst. Præsten passer jo heller ikke ind i alt. Vi vil gerne holde juleaften sammen, og jeg vil gerne være på lige fod med andre. Jeg snakker gerne med om hvad som helst. Andre må gerne sætte dagsordenen, og udgangspunktet behøver ikke være i kirken. Det er vigtigt at lytte og samarbejde med fx skolen, så det jeg taler om er det, de synes er vigtigt. Men jeg ved da godt, at præsten er anderledes. Vi skal sætte ord på de svære ting, og i kirken har vi jo vores prædikestol. Der sætter vi dagsordenen," mener Anne Mette
.

Du har flere gange brugt udtrykket: "Hvis man har forvildet sig ind i kirken?"
"Ja, for kirken er ikke en del af vores hverdagsliv længere," siger præsten, der også understreger, at hun ikke føler sig som to adskilte personer: Den private og præsten.

Nano og bio

Teologistudiet sigtede faktisk ikke hen imod et præsteembede for Anne Mettes vedkommende: "Det var selve studiet, der var det spændende. Det har det hele: Filosofi, historie og sprog," lyder det, da vi en onsdag formiddag er på besøg i præstegården i Grundfør, hvor kirkekontoret er flyttet ind.
De første år efter teologistudiet blev brugt til at arbejde med etik. Endda en Ph.d. Etik først og fremmest i forbindelse med naturvidenskab. Nano-teknologi og bioteknologi. "Etik er tænkningen om, hvordan vi skal handle i denne verden. Det er praktisk filosofi," siger Anne Mette, hvis hjerte banker for emnet. Hun har stor viden inden for naturvidenskaberne, og hun kredser meget om, hvad vi godt kan bevise. Og gerne vil. Vi kan godt lide billedet om, at næste gang sker det samme igen. Det er "sikker viden". Men usikkerheden vokser, fordi det er for langsomt og for dyrt at prøve efter flere gange. "I dag vil vi forske på tværs, og vi skal kunne handle på grundlag af vores viden. Men resultaterne er usikre. Vi skriger på prognoser, vi har ikke tid til at vente. Og samtidig vil vi grundlæggende søge at eliminere usikkerheden. Men det er et eksistensvilkår, og det er benhårdt at leve med," siger Anne Mette. Hun er stadig ansat ved Aarhus Universitet på deltid samtidig med præsteembedet.

Markant kontrastfyldt

Du har arbejdet i Sct. Nikolai Tjenesten!
"Ja. Her mødte jeg mange skæbner, men det var meget værre i USA, hvor jeg studerede et år. Her er ingen sikkerhedsnet. Det er et markant kontrastfyldt samfund. De kan bare ikke være sig selv bekendt på det sociale område," lyder det med social indignation.


Musik og litteratur?
"Al musik. Jeg hører på alle radiokanalerne. Når jeg kører i kø til og fra Grundfør, er jeg begyndt at få læst historier op over anlægget, "lytte-ratur"! Det udvider repertoiret. Ellers læser jeg historiske ting og krimier. Og allerbedst, når det kombineres som hos Ken Follett i f.eks. Jordens Søjler."


Mad?
"Det laver jeg derhjemme. Kartofler og sovs gør altid familiens andre medlemmer glade, men personligt er jeg til Verdenskøkkenet med hovedvægten på Thailand og Indien," slutter Anne Mette Fruelund Andersen.

 

Stafetten videre

Anne Mette vil gerne sende stafetten videre til kollegaen Joan Molbo i Lading. Det prøver vi at effektuere.