Fransk tour på Ordrupgaard
Ordrupgaard byder sommerens frankofile indenfor til sin egen kunstens 'Tour de France'
Nåede du ikke til Frankrig i denne sommer, har du fulgt cykelløbet 'Tour de France' på tv, eller savner du bare lidt fransk stemning, så har kunstmuseet Ordrupgaard arrangeret sin egen tur gennem Frankrig.
Kunstens Tour de France
Ordrupgaard viser kunstens 'Tour de France' med Monet, Sisley og Gauguin fra onsdag den 27. juli til søndag den 31. juli kl. 14.
Museets egne guider vil tage publikum med på en rundrejse til Frankrigs regioner og landskaber med malerkunstens verdenselite: Claude Monet, Alfred Sisley, Auguste Renoir, Camille Corot og Paul Gauguin.
Oplev, hvordan de unge impressionister, triumferede over tidens smagsdommere og præsterede overraskende ny kunst med friske scener fra Frankrigs landeveje, skove, bjerge og floder.