Monstrene har indtaget Hinnerup
Monster-temaet inspirerer kunstneren Morten Tropp, der udstiller sine malerier i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek & Kulturhus frem til den 26. august. Nu kan man selv søge forklaringen på monstrer.
"Alle mine malerier relaterer sig til "det indre monster"," siger Morten Tropp. "Monstret er ofte et udslag af en angst, der påvirker os. Måske vil det være en god ide at lære følelsen at kende. At face den! I mine billeder tvinger jeg beskueren til at tage stilling. Når jeg med kunstnerens øjne har omformet monsteret med menneskelige og/eller umenneskelige egenskaber, er det nemmere at forholde sig til."