Jazzfestival blev oversvømmet

Lørdag morgen blev hele campingpladsen fyldt med regn- og kloakvand

Artiklens øverste billede
Pladsen foran Snake City Jazz store telt er for en stund omdannnet til et vandland

"Hovedspring forbudt under festivalen", står der på skiltet, der står midt på pladsen foran det store jazztelt i Slangerup. Skiltet finder man lige foran en sø, der fylder en god del af pladsen op. Et godt stykke ude i vandet ser man et grønt telt.
Fredag aften var teltet omgivet af campingvogne. Men lørdag morgen fik de mange jazz-campister en slem opvågning. Jesper Kjærsgaard fra Snake City Jazz fortæller, at pladsen ved seks tiden lørdag morgen blev fyldt med både regn- og kloakvand.
Skybruddet der faldt om morgenen var i sig selv slemt nok, men det fik også de omkringliggende kloakker til at flyde over, og alt vandet havnede nede på pladsen foran det store jazztelt.
Campisternes vogne sad med et slag fast i vandet og de kunne ikke komme fri af egen kraft.
Takket være de handlekraftige arrangører af Snake City Jazz - og lidt held - blev situationen dog hurtigt bedre. Jesper Kjærsgaard fortæller: "Ham, der lejer teltet ud til os kendte en mand med en traktor, og i løbet af en time havde han trukket alle vogne op".
Jesper Kjærsgaard, der selv overnattede på pladsen ringede selv hurtigt til Beredskabet i Frederikssund for at høre om de kunne hjælpe i kampen mod store vandmængder. Han fik at vide at beredskabet netop også var i gang med at slukke en brand, men at man ville undersøge om man også havde folk nok til at hjælpe jazzfestivalen. Branden skyldtes også det voldsomme tordenvejr, der kom samtidig med skybruddet.
Få minutter senere fik Jesper Kjærsgaard at vide, at Beredskabet godt kunne hjælpe. Hjælpen kom tilmed særdeles hurtigt. De frivillige fra beredskabet var nemlig på kursus på Højagergård i Slangerup, så vejen var heldigvis meget kort.
Beredskabets pumper er dog kommet på en hård opgave:
"De sagde det mindst ville tage otte timer", fortæller Jesper Kjærsgaard foran søen som beredskabets pumper nu på højtryk arbejder på at fjerne. Beredskabets prognose kom tilmed før endnu en skylle ramte Slangerup lørdag formiddag. Her var regnen så heftig, at man valgte at afslutte street paraden i det store telt.
Der skal dog meget mere end vand til at slå jazzfolk ud. Foreløbig har man sat skiltet med "hovedspring forbudt" op som lidt galgenhumor. Planen var senere på dagen at sætte et skilte op med teltet med teksten "omklædning før badning".
Oversvømmelsen var ekstra ærgerlig fordi den kommer et år, hvor interessen for at være jazzcampist er rekordhøjt. Jesper Kjærsgaard fortæller dog, at campisterne har taget oplevelsen med godt humør. "De har rost os meget fordi vi var så hurtige med at hjælpe dem fortæller han".
Historien har også fået en lykkelig slutning for den uheldige kvindelige ejer af teltet. Snake City Jazz har lejet en campingvogn til hende, som hun kan bruge resten af festivalen.
Jesper Kjærsgaard fortæller at det er første gang man oplever, at der kommer så meget regn, at der dannes en sø på pladsen. Allerede nu er man klar til at lære af oplevelsen. Næste år kan man godt regne med at campingvognene vil blive placeret noget højere.

Jesper Kjærsgaard og de øvrige arrangører tackler den uventede oversvømmelse med lidt humor
Der vil gå et stykke tid før området foran Jazzteltet igen er vandfrit område

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.