Jesper Christensen fortæller om 'Bænken' og James Bond
Den danske stjerneskuespiller fra bl.a. 'Bænken' og 'James Bond' fortæller om at færdes i filmens forunderlige verden
Jesper Christensen har spillet over for James Bond og roller på bunden af samfundet. Nu fortæller Jesper Christensen om, hvad der selv står stærkest i han karriere som skuespiller. Det sker, når han torsdag 4. marts kl. 19.30 gæster kunstmuseet Louisiana, hvor Synne Rifbjerg er vært for den spændende samtale med Jesper Christensen, men hvor publikum også har mulighed for at bryde ind.
Ved arrangementet viser skuespilleren desuden yndlignsklip fra egne og andres film og fortæller om livet på forreste række i filmens og teatrets verden.
Jesper Christensen er ikke mindst aktuel som hovedrolleindehaver i Pernille Fischer Christensens 'Familien Rheinwald', der får dansk premiere til efteråret og senest har gjort ham til eftertragtet gæst ved Berlinalen.
Louisiana Live-arrangementet er gratis for museets gæster, men det kan være en god idé at tilmelde sig på forhånd via museets hjemmeside.