Finn Have udstiller i Kulturhuset
Fredag den 5. februar klokken 17 er der fernisering i Kulturhuset, hvor Finn Have udstiller frem til den 7. marts. Finn Have maler landskabsmalerier, og han er optaget af, hvordan nutidsmennesket ser på naturen og landskabet. Finn Have har selv et passioneret forhold til naturen, særligt hjemegnen Mors. Arrangør: Biblioteket og Kulturhusets udstillingsgruppe.