Rap på Søtoften
Fem bands og fem rappere underholder Lille Juleaften i Ungdomshuset i Skanderborg til fordel for syge, forældreløse børn
Le Cul, Virtue, Rå-stof og Behold the treason samt Rødhætte, Jarlen, Callas og Roar er blandt navnene, når Naya Jiwans arbejdsgruppe i Skanderborg inviterer Lille Juleaften til arrangementet Musik og Juletræer i Ungdomshuset på Søften i Skanderborg med Anders Blach som konferencier. Dørene åbnes kl. 21 og straks efter går første bands på scenen. Alle indtægter fra koncerten går til de AIDS syge børn på hospitalet Ish Kripa i Mumbay. Alle indtægter er blevet sponsoreret, og alle musikere og hjælpere arbejder gratis. Børnene har de sidste mange år modtaget små 40.000,- kr. fra de unge i Skanderborg, et beløb som er med til at gøre deres tilværelse tålelig på trods af deres sygdom. De ca. 50 børn som bor på hospitalet har AIDS eller er HIV positive. Alle børnene er forældreløse, nogle fordi deres forældre er døde af AIDS andre er gadebørn som er blevet misbrugt og derved smittet. På hospitalet får de medicin, sund mad og den ro som syge børn har brug for. Når børnene magter det, går de også i skole, d.v.s. skolen er indrettet på hospitalet, for en almindelig skole vil ikke lade børn med AIDS deltage sammen med raske børn. Duy kan læse mere på www.nayajiwan.dk