Julekoncert i Skanderborg Slotskirke
Mandag den 14. december klokken 19 er der julekoncert i Skanderborg Slotskirke med klassisk musik og julesange. Det er elever fra Skanderborg Musikskole, der spiller. Blandt andet et strygerorkester, en cellosolist, en violinsolist og elever på blokfløjte. Det er gratis at komme ind til koncerten, og alle er velkomne. Der kan ikke reserveres pladser.