Pigerne synger i Kolt
Århus Pigekor gæster onsdag 16. december kl. 19.30 Kolt Kirke under ledelse af dirigent Helle Høyer Mogensen. Koret består af 30 piger i alderen 15-23 år og holder til på Århus Musikskole. Efter koncerten er der som sædvanligt i samarbejde med Hasselager Borgerforening kaffe, kage og julehistorie i sognegården. Fri entré.