Maja Nørgård Jacobsen, Birgitte Ibsen og Inge Vinding flytter praksis
Tre psykologer flytter fra Fredensvej til Brunhøjvej
Tre Ry-psykologer har netop skiftet adresse fra Psykologhuset på Fredensvej til helt nye lokaler på Brunhøjvej 8, hvor der er i forvejen er klinikker.
Flytningen skyldes, at ejendommen på Fredensvej er solgt til privat bolig, og de tre psykologer Maja Nørgård Jacobsen, Birgitte Ibsen og Inge Vinding har derfor fundet sammen om at deles om de nye lokaler.
”Vi er glade for fortsat at kunne være i Ry, da vi alle bor her i området, og de nye lokaler ligger jo godt og centralt og med gode parkeringsforhold,” siger de tre psykologer.
"Maja Nørgård Jacobsen og Birgitte Ibsen bor begge i Ry, mens Inge Vinding bor i Gl. Rye. De tre har alle mange års erfaring og forskellige ekspertiser inden for psykologien. Birgitte Ibsen arbejder især med livskriser og psykologisk krisehjælp og står også for børnesagkyndige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser. Maja Nørgård Jacobsen arbejder med udsatte og omsorgsvigtede og traumatiserede børn og de voksne omkring dem. Inge Vinding, der også er klinisk diætist, arbejder med psykologiske aspekter i forbindelser med især overvægt og spiseforstyrrelser," skriver de tre psykologer i en pressemeddelelse.
Kapp