Stjernespækket serie af Nikolaj Lie Kaas udtaget til prestige-festival

Den kommende dramakomedieserie "Agent", som Nikolaj Lie Kaas både har skrevet og instrueret, dyster om en pris ved Berlinalen.

Artiklens øverste billede
"Agent" centrerer sig om Joe, spillet af Esben Smed, der er agent i underholdningsbranchen. Her ses Lie Kaas ved premieren til Riget Exodus ved den internationale filmfestival i Venedig. Hubert Boesl/AP/Ritzau Scanpix

Når den røde løber rulles ud på den anerkendte filmfestival Berlinalen i februar, bliver det med dansk deltagelse.

Dramakomedieserien ”Agent”, som Nikolaj Lie Kaas står bag, er udtaget til programsektionen Berlinale Series sammen med seks andre internationale serier.

Det annoncerer TV 2 i en pressemeddelelse.

Her vil ”Agent” konkurrere om den nystiftede pris, Berlinale Series Awards, som overrækkes sammen med festivalens øvrige priser til den afsluttende prisgalla.

»Jeg er beæret over, at ”Agent” er udtaget og er stolt over og glad for, at de har tænkt på os i denne fornemme sammenhæng,« siger Nikolaj Lie Kaas i pressemeddelelsen og fortsætter:

»”Agent” er lige dele humor og alvor. Jeg håber, at publikum vil give den en chance og ikke slår over på ”Masterchef” alt for hurtigt,« lyder det fra ham.

Nikolaj Lie Kaas, som mest er kendt foran kameraet, har både skrevet og instrueret ”Agent”.

Løkke Rasmussen og Thorning-Schmidt

Serien centrerer sig om Joe, spillet af Esben Smed, der er agent for en række kendisser i underholdningsbranchen.

En lang række celebre ansigter laver såkaldte cameos i serien, hvor de spiller karikerede udgaver af sig selv. Blandt andre X Factor-veteranen Thomas Blachman, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, sangkometen Tobias Rahim og skuespillerinden Sidse Babett Knudsen.

”Agent” får verdenspremiere på filmfestivalen den 21. februar, inden den senere i 2023 rammer TV 2 og TV 2 Play.

»Det er utroligt flot, at ”Agent” er blevet nomineret i denne helt nye og eksklusive kategori for serier på en så stor filmfestival som Berlinalen,« siger TV 2’s executive producer Pernille Bech Christensen i pressemeddelelsen og fortsætter:

»Jeg glæder mig meget på både Nikolaj, Zentropa (produktionsselskabet, red.) og TV 2’s vegne. Nomineringen er et vigtigt skridt på den rejse, vi ønsker for TV 2 Fiktion, nemlig at være med helt fremme og i toppen af international serieproduktion,« lyder det.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.