Dur Blicher stadig

Hvert år kårer Samrådet for de Litterære Selskaber og Danmarks Biblioteksforening, Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab årets danske klassiker. I 2018 er det St. St. Blichers 'Brudstykker af en landsbydegns dagbog'.

Men har St. St. Blichers debut fra 1824 relevans i dag?

Det har den! Det vigtigste argument findes i den danske litteraturhistorie. Før Blicher udgav sine fortællinger, eksisterede genren ganske simpelt ikke på dansk. At Blicher så også mestrer den til perfektion betyder, at her har vi at gøre med et af dansk litteraturs hovedværker. Punktum!

En forveksling

Men formen alene gør det naturligvis ikke. Novellen følger i dagsbogsform hovedpersonen Morten Vinge, fra han er 14 til lige før hans død som landsbydegn mange år senere.

Det er en dramatisk forfaldshistorie, hvor den unge ambitiøse Morten studerer, men da både hans far og lærer dør, må hans barndomsven Jens skaffe ham job som tjener på en herregård i Thiele. Her forelsker han sig i den unge adelsfrøken Sophie.

Da Morten lægger sig til at sove i Jens' seng, dukker Sophie op, og Morten tror sig lykkelig - men ak, det er en forveksling. Sophie har kun øje for Jens, de to stikker af sammen, og Mortens illusioner brister så grundigt, at han drager i krig, bliver krigsfange i Rusland og vender først mange år senere tilbage for at opdage, at Jens og Sophie stadig er sammen men nu fattige, fordrukne og ledt i fordærv.

Upålidelig fortæller

Et sådan resumé yder ikke novellen retfærdighed, men det er ikke plottet, som bærer oplevelsen.

Det er derimod den sofistikerede og helt nye måde, Blicher konstruerer sin fortælling ved hjælp af en upålidelig fortæller. For på overfladen fortæller hovedpersonen Morten om sig selv, skytten Jens og Sophie. I den historie er Morten ofret for uheldige omstændigheder. For på trods af at han tilpasser sig omgivelserne - lærer latin, fransk og jagt i forsøget på at opnå social avance og Sophies kærlighed - vil den grumme skæbne det anderledes.

Historien om Sophie afslører også Morten. Han beretter om Sophie og Jens, der følger deres drifter, bygger et liv på deres egne (erotiske) valg og tager konsekvenserne. Det er i tematikken om Jens og Sophies aktive valg kontra Mortens overfladeliv, at romanen viser sig moderne og eviggyldig.

Men det er krævende læsning, for romanen giver kun Mortens dagsbogsoptegnelser. Og Morten er fuld af løgn - eller i hvert fald stærkt præget af ambitioner, forlist kærlighed og et behov for at retfærdiggøre sine valg eller manglen på samme.

Så når vi i fortællingens afslutning får at vide, at Jens og Sophie er endt som fattige, fordrukne og forliste, så er også det kun Mortens vurdering.

En realistisk kærlighedshistorie

Romanen er en sofistikeret fortalt kærligheds- og livshistorie, som spænder over mange år, og hvor vi altså kun får Mortens synsvinkel.

Læseren skal selv samle brudstykkerne og læse egne erfaringer ind i historien, for at den giver mening. Dét er moderne, og gør romanen relevant - også i dag.

Moderne er også den meget realistiske stil, som Blicher anvender. Her er social deroute regningen for at give efter for drifterne. Ambitionerne - både de erotiske og de akademiske - opfyldes aldrig og tiden slider hårdt på de personer, som ikke tidligt i livet rammes af sygdom og død.

Denne realisme er et nybrud i dansk litteratur i 1824, hvor den herskende retning er det, vi kender som romantikken.

Romanen er mesterlig i dens bevidste brug af fortæller, form og indhold spiller godt sammen, og kærlighedshistorien kunne udspille sig i 2018.

Blicher hvisker stilfærdigt over næsten 200 år: "Døden kommer til os alle - husk at træffe dine egne valg".

Det var svært men nødvendigt i 1824. Det er svært nødvendigt - også i 2018.

Årets danske klassiker kan lånes på biblioteket og på eReolen.