Dronning Margrethe sørger med sin søster efter ekskong Konstantins død

Den græske ekskong Konstantin var gift med dronning Margrethes lillesøster Anne-Marie. Han blev 82 år gammel.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Sarah Meyssonnier/Reuters/Ritzau Scanpix

Dronning Margrethe og den kongelige familie reagerer nu på den græske ekskong Konstatins død.

»Det er med stor sorg, at H.M. Dronningen og den kongelige familie har modtaget meddelelsen om, at H.M. Kong Konstantin II af Grækenland er afgået ved døden tirsdag aften,« lyder det fra kongehuset.

Ekskong Konstantin var gift med dronning Margrethes lillesøster Anne-Marie. Han døde i en alder af 82 år.

»Den kongelige families tanker går i denne stund til H.M. Dronning Anne-Marie og hele den græske familie,« skriver kongehuset.

Lørdag kom det frem, at Konstantin var indlagt og i kritisk tilstand med vejrtrækningsproblemer.

Flere græske medier skrev i den forbindelse, at Konstantin var blevet ramt af et slagtilfælde i sit hjem.

Konstantin var Grækenlands konge fra marts 1964 og til april 1967, hvor officerer i den græske hær tog magten ved et kup.

I 1974 blev monarkiet i Grækenland afskaffet ved en folkeafstemning, efter at demokratiet var blevet genindført.

Konstantin og Anne-Marie boede igennem årene sammen i eksil i Rom og London.

De seneste ti år har parret boet i Grækenland. Senest flyttede de fra halvøen Peloponnes til Athen, så Konstantin kunne være nærmere hospitaler.

Selv om Konstantin i årtier ikke officielt har været konge, har han fået lov at beholde sin titel.

Den græske regering har onsdag afvist en officiel begravelse, og Konstantin vil derfor blive begravet som privatperson ifølge Reuters.

Det græske medie Ekathimerini skriver, at den græske regering vil være repræsenteret til begravelsen i form af kulturminister Lina Mendoni.

Begravelsen vil finde sted nord for Athen i Tatoi efter familiens ønske. Datoen for begravelsen er endnu ikke offentliggjort.

Det danske kongehus oplyser, at der onsdag vil flages på halv stang fra Amalienborg.

Ud over sin kone, Anne-Marie, efterlader Konstantin sig sine fem børn og ni børnebørn.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.