Festugen giver gadeliv på pladser, i parker og på torve
Hvis man vil opleve festugen, kræver det kun, at man går en tur i byen. Især Byparken er spækket med arrangementer
Fra på torsdag 30. august går det atter løs. Aarhus kaster sig ud i en ugelang fest med 1000 store og små arrangemententer. Temaet er lige som sidste år og næste år at bygge bro, bridging. Det er festuge nummer 53, og denne udmærker sig ved at have utroligt mange udendørs tilbud på byens pladser, torve og gader. En lang række af dem er ganske gratis og kræver ikke andet, end at man går forbi og måske hænger ud.
"Aarhus Festuge er i dag kendt for, at der er så meget liv i gaderne," siger direktør Rikke Øxner, som avisen fanger på en telefon fra Hamburg, hvor hun er nede for at se den forestilling, der skal åbne Aarhus Festuge officielt.
"Vi vil gerne have, at folk går ud og bruger deres by og mødes med hinanden. Meningen er, at der skal opstå fællesskaber omkring de kulturelle arrangementer. Og at folk får nogle fælles referencer. At der bliver bygget bro. Det er dejligt og vigtigt at have noget at samles om," siger Rikke Øxner og tilføjer leende, at hun er faldet i fællesskabsgryden som barn.
Byparken, som er Rådhusparken og Musikhusparken slået sammen, udgør en form for centrum i festugerne i disse år. Frederiks Allé, som går lige midt imellem de to parker, bliver spærret, og så ruller en række telte, streetart, madboder og økohaver sig ud.
Streetart-festival igen i år
"Byparken vokser. Mange foreninger og idrætsklubber rykker ind og laver aktiviteter på alle tidspunkter af dagen. Der er yoga om morgenen, sjov for børn om dagen og musik og film om aftenen. Det er så hyggeligt at gå igennem den og se børn, der laver drager, maler på sten og folder blomster sammen med deres forældre og bedsteforældre," siger Rikke Øxner, som kan få øje på mange broer i det.
Sidste år var der i Byparken streetart-festival for første gang, og det var så stor en succes, at den gentages. Det er nr. 13 på kortet.
"Om dagen tegnede børnene med kridt og prøvede at skalere deres tegninger op til streetart-størrelse. Kunstnerne arbejdede på de store fem gange fem meter plader, og om aftenen promenerede folk igennem parken og studerede billederne. Det var en stor fornøjelse. Vi er sikre på, at det også vil fungere godt i år," forklarer Rikke Øxner det valg.
I et kuppelformet telte (nr 6 på kortet) bliver der podcasts om dagen og film fra Øst for Paradis om aftenen. Det er måske også en slags bro. I hvert fald er byens intellektuelle biograf rykket ud af Latinerkvarteret downtown for en stund.
Det Turkise Telt (nr 2 på kortet) har igen i år fået hæderspladsen midt i parken og er blevet et samlingssted for mange. Både dem, der gerne vil høre anderledes musik fra fjerne lande, dem, der holder af vandpibe og tyrkiske tapas, og dem, der bare vil mødes med nogen de kender og alle dem, de ikke kender - endnu.
Det Turkise Telt samler
"Mange lægger vejen forbi, enten når de går ud i byen, eller når de er på vej hjem. Folkene bag Det Turkise Telt er gode til at samle noget musik, der på andre tidspunkter ikke får den opmærksomhed, det fortjener. De er også gode til at skabe en afslappet og hyggelig atmosfære," siger Rikke Øxner.
Som noget nyt bliver der økohaver med høns uden for musikskolen. Det er nummer 12 på kortet. Det indslag er især rettet mod børn men krydser man Vester Allé ( den med en lilla bil) finder man FO Byen. Der er vil være debatter om bæredygtighed og økologi for de voksne. Man kan møde Aarhus Økologiske Fødevareselskab, Frøsamlerne og mange flere.
Hvis man går videre ned til Klostertorvet og Pustervig, vil man der ligesom i de andre år finde telte med musik, øl og glade mennesker.
"Det er de velkendte hænge ud-steder med god musik og en god bar. De har været med i festugen gennem alle tider, og de er vigtige. Der kan man være lidt glad i låget og møde vennerne," foreslår Rikke Øxner.
Hun giver jer læsere det fif, at man kan høre masser af musik, hvis man vælger en rute, der går forbi Mølleparken og langs åen hen under Sankt Clemens Bro.
En skov på Aarhus Ø
Og hvis man fortsætter ud på Aarhus Ø, vil man opleve, at byrummet har ændret sig.
"Lige nu er det så goldt, fordi det venter på letbanen. Vi bygger en smal men 600 meter lang skov i banesporet. Træerne indhylles af tåge ved hjælp af tågedyser, så området minder om en oase. Vi vil gerne lægge op til debat om, hvilken plads det grønne har i vores by," forklarer Rikke Øxner.
Hun gør opmærksom på, at der ud over de mange arrangementer i byrummet, er flere hundrede rundt omkring i byen og inde på kulturinstitutionerne. Et af de mest spektakulære og hemmelighedsfulde er det alternative spøgelseshus, Phobiarama, på Bispetorvet. Den Hollandske kraft bag vil ikke på forhånd fortælle, hvad det præcist går ud på. Men han tager publikum med ind i den moderne frygtkultur.
"Vi er spændte på spøgelseshuset, der har været i Amsterdam, London og Athen, hvor det har fået folk til at tale om både deres personlige angst og den, der er kulturelt eller samfundsmæssigt produceret. Vi ved fra pressebilledet derfra, at der bliver noget med en stor klovn og ellers er det hele mørkelagt til på fredag," siger Rikke Øxner uden at røbe for meget.
Inden denne artikel slutter, vil hun gerne dele sin begejstring for åbningsforestillingen, "Seven Dealy Pearls", som Rikke Øxner har store forventninger til.
Nyskabt åbning
Den amerikanske indiekunstner Shara Nova vil opføre den sammen med Aarhus Symfoniorkester i Musikhuset Aarhus. Den er skrevet til lejligheden i samarbejde med en tysk festival i Hamburg, hvor den opføres en enkelt gang. I Aarhus kan man opleve den ved et lukket arrangement fredag 31. august og et åbent for alle dagen efter.
"Det er dejligt at være med til at skabe noget nyt," siger musikelskeren Rikke Øxner, der har skypet med kunstnerne om værket.
"Symfoniorkesteret spiller fantastisk og Shara Nova har en helt særlig stemme, så det kan kun blive godt," mener hun.
Festugen har ud over den musiknørdede officielle åbning for indbudte også en uofficiel åbning for folket. Den sørger Thomas Helmig for, og det er 30. august i Rådhusparken.
Hvis læserne af denne artikel er nået helt herned i bunden, og stadig er i tvivl om, hvad vi dog skal med de broer, som er temaet i festugen, kommer svaret fra Rikke Øxner her:
"Selv den mindste lille bro er en vej at gå."