Vild med dans-dommer tager nyt karrierespring

Jens Werner, der er kendt fra juryen i "Vild med dans", har taget en ny uddannelse som dommer i disciplinerne hiphop og disko.

Artiklens øverste billede
Jens Werner, der her ses med meddommer Nikolaj Hübbe, har udvidet sit dommerrepertoire. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Med egen danseskole, en karriere som professionel dommer i standard og latin samt en fast plads i Vild med dans-juryen på TV 2 skulle man tro, at Jens Werner har rigeligt med arbejde i kalenderen.

Alligevel føjer han nu endnu en titel til cv’et. Den 58-årige danseekspert har nemlig taget en uddannelse som dommer i stilarterne disko og hiphop.

»Det er ret nyt. Jeg indgik i uddannelsen for cirka et år siden, og derefter har jeg været dommeraspirant i nogle turneringer gennem et halvt år,« fortæller Jens Werner, der bedømte sit allerførste diskostævne i begyndelsen af november.

»Det er dejligt at komme ind i en verden, som er ny for mig, hvor jeg ikke har set mange af danserne før,« siger han og fortsætter:

»Dermed går jeg ind med fuldstændig ren samvittighed, åbne øjne og åbent hjerte og dømmer det, som jeg ser på dagen.«

Vild med dans har fyldt

De seneste tre måneder er det dog ”Vild med dans”, der har fyldt allermest i Jens Werners arbejdsliv.

Nu, hvor showet er veloverstået, byder den kommende tid derfor først og fremmest på en god omgang ferietid med familien.

»Jeg vil gerne kunne udtrykke mig ordentligt, vælge den rette påklædning og være den bedste version af mig selv, når kameraerne tænder klokken lidt over otte fredag aften, og det bruger jeg mange ressourcer på,« siger Jens Werner og fortsætter:

»Så det bliver rart at kunne koncentrere mig om det, som jeg synes, er det vigtigste i livet, nemlig min familie og kærligheden, og hvad vi har lyst til at lave - også på en fredag aften.«

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.