Vild med vægelsind: Jens Werners vinder-bud

Fredag kulminerer tre måneders dansefeber, når vinderne af årets "Vild med dans" skal kåres. Og dommer Jens Werner glæder sig især til finalisternes freestyle.

Artiklens øverste billede
Dommer Jens Werner. Han glæder sig til fredagens finale i Vild med dans. Foto: Martin Sylvest.

Når klokken slår 20.00 fredag aften, rammer spotlysene Vild med dans-gulvet for sidste gang i denne sæson.

Og der er ingen trin at spilde, lyder det fra showets garvede dommer Jens Werner.

»Der er tre par, som i princippet alle kan gå hen og vinde trofæet, og som derfor vil gøre alt, hvad de kan helt op til sidste minut for at få alt på plads, før finalen begynder,« siger han og forklarer, at det er de helt små ting, som vil blive vendt og drejet:

»Hvor placerer man sig på gulvet, hvilket udtryk har man? Alt vil blive gået igennem til den mindste detalje for at undgå, at der måske sker en fejl. De har meget travlt de her tre par.«

To ture på gulvet

Finaleparrene tæller skuespiller Caspar Phillipson og Malene Østergaard, paraatleten Daniel Wagner og Asta Björk og komiker Natasha Brock og Thomas Evers Poulsen.

I løbet af aftenen skal de forsøge at imponere både dommere og seere med to danse.

I første runde gælder det en opdateret version af en genganger fra et af de foregående programmer.

Derefter slutter alle finalisterne traditionen tro af med at slippe fantasien og fødderne løs i en freestyle.

Stilke-øjne

Og her vil Jens Werner have øjnene lidt ekstra på stilke.

»For det plejer jo at være den, der afgør, hvem der løber med trofæet,« lyder det fra dansedommeren, der i den grad ved, hvad han taler om.

Han har nemlig haft en fast plads i Vild med dans-juryen, lige siden TV 2 blændede op for det allerførste program tilbage i 2005.

Overrasket dommer

Men selvom den populære pailletfest nu kan notere hele nitten sæsoner på dansekortet, så har den formået at byde på nye overraskelser, mener Jens Werner.

Her peger han især på, at der i år er en paraatlet blandt deltagerne, nærmere bestemt 29-årige Daniel Wagner, som kun har ét ben.

»Jeg havde overhovedet aldrig drømt om, at produktionen ville overveje at tage en paraatlet med. For hvordan skulle det være muligt for paraatleten at gøre de ting, som de andre dansere gør, og hvordan skulle det for dommerne være muligt at dømme ham ordentligt?,« siger Jens Werner.

Daniel Wagner og partneren Asta Björk har dog fredag efter fredag gjort hans bekymringer til skamme.

»Jeg må indrømme, at det ikke har været så svært at dømme ham op imod de andre, fordi det i de langt de fleste tilfælde ikke har lignet, at han har en protese. Så det har overrasket mig meget på den positive front,« lyder det fra dansedommeren.

Vild med dans-finalen bliver vist på TV 2 og TV 2 Play fredag aften fra klokken 20.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.