Lars von Trier: Jeg er klar til at forlade film-verden

I "Riget Exodus" står det endelige opgør mellem det gode og det onde. Men de to yderpoler eksisterer ikke uden hinanden, siger seriens skaber, Lars von Trier.

Artiklens øverste billede
Birgitte Raaberg, Jesper Sørensen, Bodil Jørgensen, Lars von Trier, Mikael Persbrandt og Nikolaj Lie Kaas ankommer til gallapremiere på Lars von Triers Riget Exodus i Imperial mandag 3. oktober 2022.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Slutningen har ligget hengemt i over 28 år.

Et kvart århundrede efter anden sæson af ”Riget” sluttede med et fatalt strømsvigt, står det endelige opgør mellem det gode og det onde, når Viaplay blænder op for den uigenkaldeligt sidste sæson af serien, der med undertitlen ”Exodus” får premiere 9. oktober.

At det sker nu, er tilfældigt, fortæller Lars von Trier.

»Jeg havde det dårligt mentalt, og så plejer kuren at være at lave noget. Og så tænkte jeg, at det letteste at gå til var ”Riget”,« siger den 66-årige filmskaber.

Som at afslutte et ægteskab

Tværs over den hvide væg i den modsatte ende af stuen har han skitseret episoderne i ”Riget Exodus” op.

På et tidspunkt skal det males over igen.

»Det er som at afslutte et ægteskab. Det har både sin sentimentalitet. Men med ”Riget” er det dejligt,« siger han.

Lars von Trier er manden bag mesterværker som ”Dancer in the Dark”, ”Melancholia” og ”Idioterne”. Film, som har forundret, forarget og fascineret.

Med ”Riget” blev han en form for folkelig.

Med 'Riget Exodus' fortsætter og afslutter Lars von Trier (til højre i billedet) sin internationalt berømmede kultserie-klassiker fra 90’erne: Spøgelseshistorien om hospitalet ved blegedammene, hvor det onde har vundet fodfæste og lægevidenskaben har sin daglige kamp med sig selv, med svenskerne og det overnaturlige og uforklarlige i en blanding af gys, gru og grin. Pressefoto: Viaplay

Aldrig taget det for alvorligt

På papiret var serien en lægesoap med store stjerner på plakaten. I virkeligheden et genremæssigt sammensurium af gys og gru og satire og samfundsrevseri.

»Hele ”Riget” var noget, vi opfandt for at få smør på brødet. Så det har aldrig været af stor vigtighed,« siger Lars von Trier.

»Den relative succes, som serien har haft, er måske kommet af, at jeg ikke har taget det for alvorligt.«

Hver episode indledes af en prolog, som fortæller, at Rigshospitalet blev bygget på grunden af en gammel mose, hvor blegemændene i sin tid fugtede lærreder for at lægge til blegning.

Da hospitalet blev bygget, blev blegemændene forvist og stedet fyldt med læger, forskere og fuldendt teknologi.

Uvidenhed og overtro skulle aldrig mere ryste videnskaben...

Men måske var hovmodet og den konsekvente fornægtelse af det åndelige blevet for meget, for det overnaturlige var ved at få fat igen.

Skuespiller stak en hjælpende hånd

Første sæson af ”Riget” blev sendt tilbage i 1994. Anden sæson udkom i 1997. En tredje sæson var på vej omkring årtusindskiftet.

Men mange af de centrale skuespillere var gået bort. Heriblandt Kirsten Rolffes, der spillede den spiritistiske hypokonder fru Drusse, og Ernst-Hugo Järegård, der skildrede den danskhadende svenske overlæge Helmer.

En række andre skuespillere viderefører - og slutter nu - historien, fortæller Lars von Trier.

Helmers søn, Helmer Jr., tager til Danmark for at undersøge, hvad der drev hans far til vanvid. En rolle specifikt skrevet til den svenske spradebasse Mikael Persbrandt.

»På et tidspunkt havde jeg alkoholproblemer – det har man for livet – og han stak mig en hjælpende hånd.«

»Så tænkte jeg: Jamen så må jeg gøre gengæld,« lyder det fra Lars von Trier.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Har forsøgt det modsatte af David Lynch

”Riget Exodus” kickstartes af søvngængeren Karen, spillet af Bodil Jørgensen, der fortsætter i fru Drusses spor.

Stærkt påvirket af seriens to første sæsoner søger hun svar på en række uafklarede spørgsmål og lader sig indlægge på neurokirurgisk for at redde Rigshospitalet fra undergang.

Lars von Trier har bestræbt sig på at besvare dem.

»Hvis du gennemgår den med en tættekam, er der garanteret 100 ender - lidt ligesom et ryatæppe - men jeg har forsøgt på det i modsætning til (filmskaberen, red.) David Lynch, som ikke nogensinde har haft en idé om, hvordan en historie slutter.«

»Her har jeg brugt den slutning, vi skrev, da vi startede. Jeg ved ikke, om det bliver nogen større overraskelse. Men jeg håber da, at folk bliver tilfredsstillet.«

En sadistisk opfindelse

Lars von Trier, erklæret ateist, har givet finalesæson titlen ”Riget Exodus”.

Exodus bruges undertiden for Anden Mosebog. I den beskrives israelitternes udfrielse fra trældommen i Egypten.

Exodus er også et ord for udrejse.

Jeg har ikke lyst til at forlade verden nu. Men det ville ikke gøre mig noget at forlade verden filmmæssigt. Jeg føler, jeg er et sted, hvor jeg godt kan slutte.

Lars von Trier, instruktør.

Men en udrejse må også være en indrejse til noget nyt, funderer von Trier.

»Det er jo, som det også omtales i serien, et tveægget sværd,« siger han og fortsætter:

»Jeg har lavet en forsvarstale for en skabende gud, som jeg ikke tror på. Han er fanget af logikken, fordi han har skabt livet. Dermed har han også skabt døden. Han har skabt lyset. Dermed også mørket,« siger Lars von Trier og tilføjer så:

»Livet er en sadistisk opfindelse.«

»Livets batteri er smerten«

Lars von Trier vender blikket ud mod de store vinduer.

»Skovene der... Hvis jeg tog en håndfuld jord, har jeg 2000 forskellige arter - levende ting - i hånden. De lever af at æde hinanden.«

»Livets batteri er smerten, sådan som jeg ser det.«

Hvad Lars von Trier rejser ind i nu fra ”Riget Exodus”, ved han ikke. Han har flere idéer i sig. Men som han har det nu, kan han ikke arbejde.

»Han har fandeme haft det skidt,« siger han.

Dejlig - men skræmmende diagnose

Mens optagelserne stod på, blev han udredt for Parkinsons.

»Det var dejligt at få en diagnose. Men den er også lidt skræmmende at få. Den er for livstid... Det er jo en hjerneskade.«

Han bliver medicineret og træner med en fysioterapeut for at tæmme sygdommen. Det lindrer heldigvis, siger han.

Men selv om han har det okay for nu, er han hæmmet.

»Jeg plejer at gå i cirkler rundt om mig selv i mange timer for at tænke forskellige muligheder igennem.«

»Det har jeg ikke rigtigt tid til, når jeg skal lave alt det her,« siger han og peger på en håndvægt på bordet ved siden af flere krus med låg og sugerør i.

Klar til at forlade filmverden

Ude på stuegulvet står en romaskine.

»Både medicineringen og motionen skal foregå på bestemte tidspunkter. Det er meget OCD-agtigt.«

»Jeg har ikke så meget imod rammerne. Men hvis rammerne forhindrer mig i at gøre det, jeg gerne vil, er det jo kedeligt,« siger han stille.

Han er i proces med at acceptere tingenes tilstand. At tage det gode med det onde, som han siger i ”Rigets” epiloger.

»Jeg har ikke noget sentimentalt med, om ”Riget” skulle blive det sidste,« siger Lars von Trier.

»Jeg har ikke lyst til at forlade verden nu. Men det ville ikke gøre mig noget at forlade verden filmmæssigt. Jeg føler, jeg er et sted, hvor jeg godt kan slutte.«

”Riget Exodus” får danmarkspremiere på streamingtjenesten Viaplay den 9. oktober. Senere kan serien også ses på DR.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få tophistorier fra hele landet. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.