Kulturmødet på Mors: Sådan gør du teenagere interesserede i dansk kulturarv

Hvordan får man teenagere til at interessere sig for museer, teater og den danske kulturhistorie? Det har længe 1000 kroners spørgsmålet, men i Syddjurs ser et samarbejde mellem Fregatten Jylland og Syddjurs Egnsteater ud til at have knækket koden til de unge mennesker.

Samarbejdet og resultaterne fremlægges fredag kl. 17 under Kulturmødet på Mors. Her fortæller Hege Tokle fra Syddjurs Egnsteater og Lars Olsen fra Fregatten Jylland om, hvordan teater kan fortælle museernes historie og gennem følelser gøre kulturhistorien spændende for danske teenagere.

De var begge en del af det store projekt Hjerterum, der udover Fregatten Jylland og Syddjurs Egnsteater involverede endnu et teater og fire andre museer. Hjerterum bestod af tre teaterforestillinger, der siden blev samlet til en stor og samlet opførelse i forbindelse med Kulturby Aarhus i 2017. Første forestilling, ’Livets blå tone’ havde premiere i 2014, og tog udgangspunkt i en kærlighedshistorie mellem to unge fra forskellige samfundsklasser - herregårdsdatteren Edel Kirstine Secher og husmandssønnen Chresten Hermansen.

I 2015 kom ’Livets blå bølge’, der fulgte den unge Karl, som på Fregatten Jylland blev venner med sin navnebroder Prins Carl, som senere skulle blive Kong Håkon af Norge.

Den tredje forestilling, ’Den blå tid’, udspillede sig i 1942, hvor den unge norske modstandsmand Andreas bliver taget til fange af tyskerne og havner i kz-lejr.

Samarbejdet har været så frugtbart, at det fortsatte med en fælles teatersommerskole på Fregatten Jylland denne sommer, og der planlægges endnu et samarbejde om en ny forestilling.

Fakta

Hvem, hvad, hvor?

Syddjurs Egnsteater og Fregatten Jylland præsenterer fredag kl 17. resultaterne af deres samarbejde på Brøndumscenen til Kultmødet på Mors

Hvorfor?

Hjerterums-samarbejdet (2014-2017) gjorde teenagere interesserede i kulturhistorien ved at kombinere teater og museumsformidling.

Hovedpointe fra oplægget:

I projekt Hjerterum skrev vi tre nye danske sande historier med lokal, regional og landsdækkende betydning. Vi brugte de historier, som lå på museerne og skrev dem ind i Hjerterums manuskriptet. På den måde giver vi de unge en form for 3-dimensionel oplevelse af museets viden.

Teaterstykket er skrevet med udgangspunkt i nogle af de historier, som gemmer sig bag nogle af montrerne på museerne.Teatret går altså ind og fortolker den viden, som museerne har. Og bruger denne viden til at skabe et stykke kunst, der baserer sig på virkelige historiske begivenheder.

Museerne leverer en formidlings-rundvisning, om den periode forestillingen foregår i. Altså en rundvisning, der giver børnene en historisk baggrundsviden for perioden, som stykket handler om.

Undervisningsmateriale til skolerne, så eleverne kan dykke dybere ned i det historiske univers efter de har set forestillingen.

På den måde er det altså et langvarigt samarbejde, der strækker sig helt fra manuskriptet skal udvikles, over selve den dag forestillingen spiller og til tiden efter hvor eleverne arbejder videre med stykket og den viden de har fået på museet.

Og vores erfaring er, at den kombination gør eleverne meget mere interesserede i historien end de ellers har været. Og det endda i den svære målgruppe på mellem 14 og 25 år.