Læsning giver længere liv

Der er et boom i læsekredse rundt omkring på landets biblioteker, i sognegårde og i kulturhuse. Hvorfor vil vi gerne mødes med andre læsere og diskutere vores læseoplevelser?

Mette Steenberg har været en del af miljøet omkring ’fælleslæsning’, læsegrupper baseret på højtlæsning og samtale, lige siden det blev organiseret af The Reader Organisation i Liverpool i England i 2001. Hun stiftede den danske version Læseforeningen i 2001 og har oplevet mange mennesker løfte sig i livet ved hjælp af litteraturen.

”I litteraturen er du aldrig alene,” siger Mette Steenberg.

”Fælleslæsning er for alle, og folk mødes på kryds og tværs af alder, køn og uddannelse. Samtidig kan den form for læsning noget helt unikt i forhold til borgere med særlige behov,” siger formanden for Læseforeningen, der i dag har både åbne læsegrupper for alle og lukkede for blandt andre psykisk syge og ensomme ældre. Det sker i samarbejde med en række kommuner i hele landet og Region Midtjylland.

Metal sundhed via bøger

Der er efterhånden en del evidens, der peger på, at man både lever længere og kan styrke sin mentale sundhed, blandt andet afhjælpe depression og stress, gennem skønlitteraturen. De senere år har flere og flere kommuner og institutioner fået øjnene op for dette aspekt og tilbyder såkaldt ’kultur på recept’ for stressramte borgere. Det bekræfter Mette Steenberg, der har forsket i relationen mellem sociale læseformer, læseengagement og udbytte.

”Hvis du er engageret i den læste tekst og er med til at diskutere den i et fællesskab, vil du måske se nye sider, vinkler og veje. Der er ikke noget bedre end litteraturen til at få os til at tænke, hvad nu hvis? Og det kan bringe os et nyt sted hen i livet såvel mentalt som følelsesmæssigt,” forklarer Mette Steenberg.

”I læsegruppen taler vi om, hvad teksten gør ved os, mens vi læser. Vi vender blandt andet de tanker og følelser der opstår, når vi sætter tekstens univers i relation til vores eget levede liv. Det kan alle tale med om. Også dem der ikke er vant til at læse eller som ikke kan,” fortsætter hun.

”Man kan bare komme ind fra gaden og lytte med.”

Og netop derfor bliver teksterne læst op. Der er plads til nye danskere, til ordblinde og alle andre former for læsevanskeligheder.

Man kan finde læsegrupper og søge om at blive læseguide på foreningens hjemmeside: www.laeseforeningen.dk

FAKTA:

Læsekredse

· Læsekreds, læseklub eller litteraturkreds. Navnet varierer, men konceptet er det samme; man læser bøger og diskuterer dem sammen.

· Der findes læsekredse for stort set alle; voksne, unge, ældre, singler, krimielskere etc.

· I de fleste læsekredse læser man en bog for så at mødes og diskutere denne. I enkelte læsekredse mødes man, læser op og diskuterer så teksten efterfølgende.

· Der findes både fysiske og virtuelle læsekredse.

Et udpluk:

· Løve’s BogKlub er et uforpligtende forum, hvor man mødes den anden tirsdag i hver måned kl. 19 og snakker om en udvalgt bog. Kontakt: aa-cafe@loeves.dk

· I Glashuset i Carl Blochs gade 36, 8000 Aarhus C, kan seniorer lytte til fortællinger hver torsdag kl. 10-11. 30. Kontakt: zineth@laeseforeningen.dk

· I Klostergadecentret, Klostergade 37, 8000 Aarhus C, kan seniorer få læst højt hver mandag kl. 11-12.20 i ”Aneværelset”. Kontakt: zineth@laeseforeningen.dk

· I Gallo Huset, Nørre Allé 30, 1. tv, 8000 Aarhus C, er der læsekreds hver onsdag fra kl. 10.30 – 12.00.

· På Godsbanen i Aarhus, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C, Vogn 1. Marie og Anne Maria står for læsekreds hver mandag kl. 16.30-18.00. Kontakt: laeseforeningen@gmail.com

· Stort set samtlige biblioteker i Aarhus Kommune har en læsekreds. Flere er bookede, så spørg evt. personalet på dit lokale bibliotek eller deltag i arrangementet ’Find en læsekreds’, som holdes to gange om året – i januar og i september - på Dokk1.

· DR’s læseklubber er virtuelle læsekredse og tæller en romanklub, en krimiklub, en klassikerklub, en fagbogsklub og en testklub. Se mere på dr.dk