Suppeguide: Spis dig til varmen

Efteråret inviterer ud i den smukke natur,og når vinden begynder at bide i kinderne, er der heldigvis masser af steder i Aarhus, man kan komme ind og få en kop varm suppe

Solen hænger lavt, vinden bider, og trækronerne er godt i gang med at skifte de grønne blade ud med orange, røde og brune. Efteråret er over os. En tid der kræver, at halstørklæder, handsker og tykke striktrøjer bliver fundet frem fra deres vinterhi. Men det er også en tid, der fortjener at vi bevæger os ud i naturen og nyder dens smukke farver.

Ta’ til stranden en tidlig morgen og snup en kvik dukkert i bølgen blå. Eller gå en tur i skoven, saml bog og kastanjer og nyd lyden af knitrende blade under fodsålerne. Og forkæl så dig selv med en skål velsmagende og varm suppe. Der er masser af spisesteder i Aarhus, der har suppe på menuen. Suppe i alle mulige afskygninger vel at mærke: den klassiske løgsuppe, den traditionelle vietnamesiske Pho eller den mere gourmetprægede; fiskesuppen.

Vi guider dig til fem af byens spisesteder, hvor der altid er suppe på menuen. Så afsted med dig: ud i naturen og ind i varmen til en gang dampende suppe. God tur – og velbekomme!

KOWLOON

Den asiatiske restaurant Kowloon ligger på to forskellige adresser i Aarhus og begge er velbesøgt både til frokost og aften. Menuen byder på fristende retter fra det kinesiske og det thailandske køkken - en del af dem supper. Her kan du for eksempel nyde en herlig hønsekødssuppe med asparges eller Wanton suppe med æg nudler og svinekød eller Tom kha kai, der er en suppe med kylling, kokosmælk, bønnespirer og nudler.

Banegårdsgade 33 og Frederiksgade 78, 8000 Aarhus C

RESTAURANT LATIN

Restaurant Latin holder åben til både frokost og aften og på begge menuer optræder Latins berømte fiskesuppe. Her kommer tjeneren ned til bordet med den store suppeterrine på armen og øser den varme, velduftende fiskesuppe i en tallerken med croutons, aioli og emmentaler. Suppen varmer behageligt, mætter vældigt og så smager den helt forrygende.

Klostergade 2, 8000 Aarhus C

PHO C&P

På menuen hos den lille vietnamesiske restaurant på Sønder Allé, er der ikke mindre end syv forskellige varianter af den traditionelle vietnamesiske suppe: Pho. En herlig risnudelsuppe med oksekød eller kylling, brede risnudler og masser af sprøde grøntsager. Den klare basissuppe er piftet op med krydderier som kanel, kardemomme og stjerneanis og på toppen pynter bønnespirer, friske koriander, frisk chili og lime.

Sønder Allé 14, 8000 Aarhus C

COM VIET

Den lille restaurant, Com Viet, byder på autentisk vietnamesisk mad. På menuen – blandt friske forårsruller og vietnamesiske sandwich - optræder også forskellige lækre supper. Her kan du vælge imellem oksekødssuppe med risnudler, serveret med lynkogt oksefilet i skiver. En seafood suppe med risnudler, krabbe og rejer eller en vegetarisk grøntsagssuppe med tofu. Alle sammen varianter, der både smager godt og mætter.

Nørregade 8, 8000 Aarhus C

RESTAURANT BELLI

Brasseriet der snart har 25 år på bagen præsenterer et assorteret menukort, som naturligvis også byder på suppe. To af de helt klassiske naturligvis: ostegratineret, fransk løgsuppe og flødelegeret svampesuppe smagt til med trøffelolie. Lækkerier, der både luner og smager herligt. Mums!

Frederiksgade 54, 8000 Aarhus C


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.